Kallie's lejlighed

[Loan | Kallie, Dean & Arianna]

Kallie
Kallie sad hjemme, krummet sammen i den ene sofa, det lignede den bare var blevet placeret der hurtigt midt i alt flytterodet. Hendes øjne var helt røde efter hun havde grædt det meste af natten efter jagten ved fuldmåne. Hun havde mistet sin far, og vidste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv, hun havde brug for Elijha ved sin side, men turde ikke opsøge ham, hun ville ikke røbe sin hemmelighed for ham da hun ikke ville miste ham også. Hun rejste sig fortvivlet og gik ud i køkkenet og fandt et glas frem, men hendes hænder rystede så meget at hun tabte det på gulvet og det blev knust. Hun lagde hænderne på bordpladen og lukkede øjne. Hun ville aldrig tilgive flokken for at have taget det vigtigste i hendes liv fra hende, over en dum snæversynet lov.

[justadreamer]

Elijha Harlow
,,Share with me the blankets that you're wrapped in
Because it's cold outside cold outside it's cold out side
Share with me the secrets that you kept in
Because it's cold inside cold inside it's cold inside" lød det fra Elijhas iPod.
Han vandrede hvileløst rundt i boligområdet, hvorfor vidste han ikke, han havde bare brug for at komme ud fra sin lejlighed.
Han manglede stadig at møblere og sætte på plads, han manglede meget.
Hans sorte converse bar ham rundt i området, mellem alle de forskellige lejligheder, han lod sine øjne glide let over navnene på dørene, men stoppede op da han så Kallies navn på en af dørene.
Han kiggede mod et af vinduerne som måtte tilhøre hendes lejlighed, og ganske rigtigt, hun stod i vinduet - grådkvalt.
Med hurtige skridt gik han hen til hendes hoveddør, bankede et par gange og tog i håndtaget.

[Loan | Kallie, Dean & Arianna]

Kallie
Kallie havde ikke tænkt rationelt og husket og låse døren men stod bare helt forblindet i sorg. Hun hørte ikke det bankede på, men gled ned på knæ for at samle glasskårene op fra gulvet, hun skar sig på et stykke og tog hånden til sig, hendes øjne fik en helt gul kulør. Hun trak et viskestykke ned og holdte det om hånden og gled ind i hjørnet mellem køkkenskabene, små hulk kom fra hende hver gang hun trak vejret.

[justadreamer]

Elijha Harlow
Da døren gik op, gik Elijha ind.
Hurtigt fik han sparket skoene af, lykkelig over han altid sjoskede rundt i de utrådte gamle sko med for løse snørrebånd.
Han slukkede for musikken fra iPoden, og gik efter lyden og gik ind i køkkenet til Kallie hvor hun så hende i et hjørne, med et hviskestykke, og hvis han ikke tog fejl, var der blod på dette.
,,Kallie?" spurgte han forsigtigt og gik de sidste par skridt over til hende og fik hende hejst op fra jorden og tog hende ind til sig.

[Loan | Kallie, Dean & Arianna]

Kallie
Hun løftede blikket ved lyden af en stemme og så Elijha. Hun lagde de dirrende arme om halsen på ham og knugede sig ind til hans krop, hun havde dog svært ved at holde tårene tilbage idet hun gemte hovedet ind til hans brystkasse. ,,Undskyld.." hulkede hun ind i brystkassen af ham, et undskyld ment til hendes afdøde stedfar og fordi han skulle se hende sådan her. Selvom hun ikke ville fortælle ham om sit sande jeg, var hun lykkelig over han var hos hende.

[justadreamer]

Elijha Harlow
Han lagde armene om hende og trykkede hende let ind til sig, dog meget påpasselig med ikke at røre hendes skader som han så i går.
,,Lad være med at undskylde" hviskede han hende i øret ,,Bare få det ud"
Forsigtigt aede han hendes ryg, og lod hende ellers stå ved ham så længe hun havde lyst, tårene skulle ud, og lige i det øjeblik var han ligeglad med hvorfor de var der, det betød ikke noget, det der betød noget er at hun følte han var der, uden spørgsmål.

[Loan | Kallie, Dean & Arianna]

Kallie
Hun trak vejret dybt, hun havde siddet og grædte det meste af natten og havde snart ikke flere tårer at give af, men det var så beroligende at være hos ham. ,,Jeg hader dem, hader min familie!" hulkede hun dæmpet og gemte hovedet ind til hans bryst. Hun trak vejret dybt og tørrede sine kinder før hun løftede blikket og betragtede hans smukke ansigt. Hun lagde hovedet ind til hans brystkasse og virkede helt opgivende i kroppen, helt slap og ligeglad.

[justadreamer]

Elijha Harlow
,,Hvad er der sket?" spurgte han i et så roligt toneleje som muligt.
Han lod den ene hånd glide op til hendes hår og aede forsigtigt det røde hår. Han kunne mærke hvordan kroppen virkede som om hun havde opgivet.
Han følte sig en smule magtesløs, han vidste ikke hvad han skulle gøre for at trøste hende.

[Loan | Kallie, Dean & Arianna]

Kallie
,,De dræbte min stedfar fordi han kendte sandheden om mig, om min familie.. En viden der kan blive ens død på grund af en åndssvag lov, lavet af en tyran!" sagde hun i en blanding af vrede og gråd. Hun trak vejret dybt og løftede blikket, hendes øjne havde endnu en helt gul kulør. ,,Undskyld jeg ikke har talt sandt for dig, men vil ikke have det sker for dig os, vil ikke have du skal dø som ham.." sagde hun og så ham fortvivlet i øjne og lagde hænderne på hans kinder. Tøvende men blidt trykkede hun sine varme læber imod hans og lukkede øjne, hun gjorde samme fejl som sin mor nu.

[justadreamer]

Elijha Harlow
Han stod som forstenet da hun kyssede hans læber, halvt om det som hun lige havde fortalt, og så pga. kysset. Han gengældte det ikke, han var for forvirret og overrasket.
Da hun igen trak sig væk kiggede han på hende ,,Du bliver nød til at forklare" sagde han med forvirret stemme, hans grå øjne kiggede utroligt på hende.
,,Hvorfor skulle jeg dø?" han kunne ikke få det til at hænge sammen - overhovedet.

[Loan | Kallie, Dean & Arianna]

Kallie
Hun sænkede blikket og så ned i gulvet. ,,Fordi.. Fordi jeg er Loup Garou.." sagde hun og løftede blikket. Hun vendte sig en smule væk fra ham, alle billederne fra Fuldmånen sermonien rendte igennem hovedet på hende og hun knyttede vredt hænderne, da hun havde mindet sig selv om nok til at være vred forvandlede hun sig til den ulv hun virkelig var. Hun bevægede sig på den små pote fra fra køkkenet med halen let hængene bag sig før hun vendte sig med blikket imod ham, hendes ravgule øjne hvilte i hans før hun lod sig forvandle tilbage. Hun vendte sig en smule væk da hun følte sig som et misforster. ,,Loven lyder at vis et menneske kender til os, skal han dø, et ægteskab til et menneske er utilgiveligt, og kan føre til min død, døden ved sølv.." sagde hun stille og lage armene om maven på sig selv.

[justadreamer]

Elijha Harlow
Han stod blot og kiggede på hendes forvandling, forvirret. Det kunne slet ikke hænge sammen i hans hoved. Hvad fanden var det her for et sted!? Hvor mange var der af.. dem?
Han stod bare chokeret og kiggede på hende, han havde aldrig hørt om dem, havde kun læst om.. sådan nogle.. i bøger og blade.
Han følte han var blevet smidt ind i en efterfølger til Twilight serien, var der også vampyrer så?
Han sagde intet, vidste ikke hvad han skulle sige, eller hvad han skulle gøre.

[Loan | Kallie, Dean & Arianna]

Kallie
Hun forstod udemærket hans reaktion og gik stille ind i stuen hvor hun placerede sig i sofaen med benene trukket op til sig med panden imod det ene knæ. Først nu gik det op for hende, at hun kunne have skræmt ham væk fra sig, hun løftede blikket og så imod den tydeligvis forvirrede Elijha. ,,Undskyld.." gentog hun dæmpet og lagde panden imod knæet igen.

[justadreamer]

Elijha Harlow
Han stod stadig som forstenet da hun gik, først da hun begyndte at talte blev trancen brudt. Han havde mest af alt lyst til at stikke af lige nu, løbe, langt væk fra det her sted, med de her .. skabninger..
Han havde ikke flyttet hjemmefra for at blive kastet ind i et eventyr, han havde bare håbet på en normal tilværelse, men den plan var rimelig ødelagt nu, kunne han regne ud.
Han tog en dyb indånding og gik så med forsigtige skridt efter hende, ind i det der måtte være en stue.
Han så hende sidde i sofaen og kiggede så rundt. Han fandt en stol og satte sig i den, med front mod Kallie.

[Loan | Kallie, Dean & Arianna]

Kallie
Hun løftede blikket og betragtede ham, hvis hun dog blot havde tiet om det, så kunne de havde haft det sammen som de havde før, hun kunne have hygget sig og ikke følt sig som et monster. ,,Jeg kan godt li dig Elijha, men jeg kunne ikke blive ved med at lyve for dig, man kan ikke bygge et venskab på en stor løgn.." sagde hun dæmpet og lod blikket glide ned i den store sorte sofa med et håbløst suk. Hun havde lyst til bare at stikke af og aldrig vise sig igen for nogen, men forblive væk og alene hvor hun ikke kunne gøre andre skade.