Frustrationer!

[Violet Akers]

Endnu et menneske. Endnu mere forvirring.
Violets hoved var fuld af forvirring, tanker og ubeslutsomheder.
Hun tog sig til hovedet, klamrede sine spinkle hænder om sit
ansigt, og kneb hårdt øjnene sammen. Selvom det var mørkt,
kunne hun sagtens mærke, at der ingen mennesker var i nærheden,
så at forvandles, var ikke risikabelt, og dermed ikke det, der holdt
hende fra, bare at give efter. Hun lod sig falde på knæ, og fjernede
langsomt sine hænder igen, for at se ned i sit eget spejlbilled i åen.
De dybblå øjne så tilbage mod hende. Hendes hår var bølget, og
løst. Hendes fregner over næsen, var kun let synlige i lyset fra månen.
Violet rykkede en smule på sig. Sukkede en enkelt gang, og støttede
sine hænder mod den fugtige skovjord. Frustrationerne slap hende
langsomt igen, og hun faldt til ro. Roligt trak hun igen vejret, lukkede
roligt øjnene i, og nød i stedet for stilheden.

[voodoo]

Deacon
jeg kom løbene i ulveform, en en hurtigt fart og åen stoppede mig hurtigt. Jeg havde ondt, specielt i hovedet efter det slag med den kæp. Jeg blev menneske og satte mig tæt ved åen. Jeg hostede lidt og der kom noget blod med ud, inderst inde var jeg rasende men kunne ik forvandle mig. Jeg tog noget af vandet med mine hænder og plaskede det i hovedet og drak noget. Det gjorde det hele lidt bedre. Jeg kikkede rundt og så en person, en og landen dame, en LG, måske ny? jeg havd ik set hende så det kunne være.
Jeg tørte mit ansigt lidt og der kom noget blod med, bare fra munden. Jeg sukkede lidt og slikkede mig om munden.

[Violet Akers]

Violet løftede med det samme blikket, ved lyden af en anden ved åen.
Til hendes store overraskelse blødte han. Straks kom hun på benene, og sprang over,
på hans side, for, forsigtigt at nærme sig ham. ,,Er du okay?" kom det tøvende
fra hende, inden hun en smule knælede, lidt fra ham, parat til at hjælpe.
Hun fornemmede duften af et menneske over ham. Duften var bekendt.
Så mennesker her omkring, er ikke så harmløse, som jeg først havde troet.. var
hendes første tanke, inden hun svagt skar en grimasse. Måske havde hun alligevel
været for naiv, i tanken om, at hun måske kunne starte på en frisk, også med
hensyn til mennesker. Folk som mig får åbenbart ikke muligheden for at
starte på en frisk, after all.. tanken gjorde hende trist. Men det var en realitet, desværre.

[voodoo]

Deacon
jeg så på hende, jeg tænkte slet ik som jeg plejede, i virkeligheden ville jeg lægge an på hende, med det samme men jeg kikkede bare lidt væk, ned i åen og så mit spejlbillede. Et kæmpe blåt mærke var på min ene kind og jeg havde noget tørt blod ved munden, jeg fjernede det. "Jeg.. klarer mig" jeg trakte vejret lidt roligt, for en gangs skyld og så hen på pigen igen.. Hun virkede meget forsigtig, så jeg tog det stille og roligt, holdte en smule øjnkontakt og ik så meget andet..

[Violet Akers]

Violet så noget skeptisk på ham, da han sagde, at han klarede den
selv, men lod ham om at bestemme det. Måske var han af den slags fyre,
der nægtede sig hjælp af andre, eller også var han faktisk okay. Ingen grund
til at sætte yderligere spørgsmålstegn ved hans tilstand.
Det gik med det samme op for Violet, at den her han, var den
første han, hun var stødt på i byen, af samme slags, som hende. ,,Der er..
ikke mange af vores slags i byen.. er der? Jeg var været i 'huset' til flokken, men
jeg var alene.. Du er den første som mig, jeg er stødt på.." spurgte hun
noget roligere, og lagde ganske let hovedet på skrå, med blikket på ham.

[voodoo]

Deacon
jeg så på hende og prøvede at rejse mig op men det gjorde ret så ondt bare at bevæge sig. "jo.. vi er et par stykker.. vi holder oss bare ik så meget til flokken.. " Jeg kom op at stå på benene og så på hende.. "Jeg er Deacon.. Deacon Frost.. og du er?" jeg så spørgende på hende og rettede mig så helt op. Jeg så en smule nysgerrigt på hende men ik andet, hun virkede genert i min verden, men hun havde da et smukt ansigt.

[Violet Akers]

Da hans første forsøg på at rette sig op fejlede,
tog Violet om ham, i ren refleks, og hjalp ham alligevel
på vejen op. ,,Nåårh.. På den måde.." kom det tænksomt
fra hende. ,,Jeg er kun stødt på mennesker, indtil videre.
- eller.. De har opsøgt mig.." mumlede hun, og tog et skridt
tilbage, for at give ham plads, og for ikke at være for nærgående.
Som han nævnte hende sit navn, søgte hendes blik hans.
,,Violet.. Violet Akers.. Jeg er ret ny.." måtte hun indrømme,
i et svagt smil, om de fyldige læber.

[voodoo]

Deacon
"hmm. det skal nok passe, jeg har ik rigtigt set dig.. og jeg plejer at være ret hurtig til at opdagde nye..hm" jeg fik et lille smil på læben, det var da sødt af hende at hjælpe mig op, nok den første person der har hjulpet mig med noget som helst, bortset fra min far, men ligemeget. Jeg lo lidt. "Har menneskerne opsøgt dig? hvorfor?" jeg smilte lidt drilsk og så på hende med et venligt blik.

[Violet Akers]

,,Jeg har vel været for hurtig til, at du har kunnet følge med.."
et svagt, drillende smil, formede sig om hendes læber, idet tanken om
mennesker heromkrings opsøgende adfærd, nær havde fået hende til at
miste kontrollen, igen kom op i hovedet på hende. ,,Jeg ved det virkelig ikke..
Siden jeg kom hertil.. det er underligt.. ved ikke om jeg er en eller anden freaking
menneskemagnet!" rystede hun på hovedet af sig selv. Det var noget
mærkeligt noget. Ikke lige den måde, hun havde troet, hun skulle starte på
en frisk.

[voodoo]

Deacon
"mmh du har nok mange menneske fans?" jeg smilte lidt drilsk til hende. "Det jo klart, du er jo køn? medmindre det er hunkøn du kun har mødt?" jeg så lidt undrende på hende med et spørgende og lidt drilsk smil.
Min hovedpine var gået væk og det føltes rart at kunne tænkte klart igen, men i det kommer jeg til at tænke på en smøg og jeg har ik nogen. *jeg må prøve og overlever* jeg smilte lidt og prøvede at få smøgtanken til at forsvinde.

[Violet Akers]

Da han kommenterede på hendes udseende, slog hun roligt blikket ned.
- ikke fordi hun blev genert, eller utilpas, men fordi hun ikke helt vidste hvad hun
skulle svare. ,,Udseendet er en mindre detalje.. " mumlede hun. De blå øjne
så igen i hans. ,,Hunkøn er ikke min stil.. For meget fnidder og intriger.. "
kommenterede hun, og strøg sit hår til den ene side med en hånd, inden hun
od den hvile langs hendes side igen. Hun lod blikket flakke over skovbunden.
Det så ud til, hun måtte udskyde sin nattevandringendnu en gang.

[voodoo]

Deacon
"virkelig? du ser bare meget.. feminin ud? men det er nok bare mig der tænker sådan.." jeg smilte lidt og så på hende.. "Hør.. Violet.. hvorfor er du så sent ude? Det kan jo være farligt i skoven." jeg smilte lidt drilsk og holdte øje med hende. "bjørne og nogle gange jægere..osv.. du ved?" jeg smilte og lænede mig lidt op af et træ og kikkede lidt rundt, men blikket faldt tilbage på hende, kikkede ret meget på hendes øjne.

[Violet Akers]

,,Du dømmer måske på hvad du ser, i stedet for, at se folk an?" gav hun ham
igen, da han kommenterede på hendes femininitet. Lidt efter smilede hun rystende på hovedet,
og lagde hovedet let på skrå. ,,Man kan sagtens gå op i sig selv, og være feminin, uden at
være en dramatisk, fnidrende tøs.." kommenterede hun fortsat, og betragtede ham indgående,
i et skjult smil. Da han kommenterede, hvorfor hun var ude så sent, smilede hun bare.
,,Nattevandring.. Få afklaret tankerne.. Muligvis støde på en halvflabet, såret hanulv.."
gav hun ham endnu engang igen, med et drillende glimt i de dybblå øjne. Kun når hun
var på vej til forvandling, eller fornemmede blod, trådte den gule farve frem i hendes øjne,
og eftersom det var et stykke tid siden, han havde fjernet det størkede blod fra sig,
var hendes øjenfarve gået i sig selv igen.

[voodoo]

Deacon
Jeg så på hende og lo kort. "måske dømmer jeg for hurtigt, det skal nok passe" jeg smilte og så på hende "meget sjovt, meget sjovt, den med såret.. jaja... men nattevandring? du står jo stille.." sagde jeg med et drilsk smil "Lad oss følges lidt rundt? Hvis frøkenen altså har løst?" jeg smilte lidt drilsk og med et glimt i øjet.
Jeg kunne ik fjerne mine øjne fra hendes, de var så pæne, så anderledes og de gjorde mig rolig, inden i ihvertfald.

[Violet Akers]

Violet så mod månen, og derefter på ham igen, inden hun tog hans hånd,
og fandt en kuglepen frem. ,,Lad os tage på nattevandring en anden dag.. Her.."
nogle pæne, feminine tal i form af hendes nummer, fik hun skrevet på hendes håndflade,
inden hun tog nogle skridt baglæns. ,,Men nu bliver jeg nødt til at komme hjem.. "
et roligt smil formede sig om de kurvede læber, inden hun vendte ryggen til ham.