2. Fuldmåne Festival

[Nadeli]

[glow=red,2,300]Adrian

Han gik og gjorde stedet klar, nogle bragte mad, for denne nat ville de ikke jage nogen, udover skovens dyr måske. De havde ikke fanget nogen lovbrydere, selvom Kallie havde brudt loven, og det skulle hun nok betale for.
Han gik rundt med nogen af dem fra flokken, "det skal være klart inden klokken otte. " sagde han med en alvorlig tone.
Der var en lille træscene der var blevet bygget op, med en masse lys og pynt på. [/glow]

[glow=white,2,300]Rachel

Hun havde tænkt længe, og var nu kommet til den beslutning at hun ville forgifte Adrian, hendes egen bror. Hun ville ikke dræbe ham med giften, men svække ham, så en anden kunne tage over hans lederplads. Adrian var hadet rundt omkring, og hun frygtede at hvis han forblev leder, at nogen ville dræbe ham en dag. Hvis en anden udfordrede ham idag, og vandt, så ville han tage over pladsen som leder, og Adrian ville overleve. Hun vidste at dette ville være farligt, for hvis den forkerte LG vandt, så ville det skabe kaos, og Adrians orden ville ikke være der mere, for hvem ville have en leder, som man kunne besejre?
Hun hældte nogle stykker af et forgiftet blad ned i hans kaffe og gav Adrian det, og hun så hvordan han sank kaffen, sammen med giften. Giften ville stille gå i virkning efter en times tid. Hun var nødt til at gå væk fra ham, fordi hun havde dårlig samvittighed, ingen skulle nogensinde vide dette.[/glow]

[Jackline Monica .:. Jonas]

Jackline havde gjort sig klar og var virkelig spændt på den her aften, hun var nu helt ny i flokken , og havde ikke engang mødt hendes leder. let rettede hun på sin jakke og bar ellers en sød kjole inden under til et par leggins, ikke for fint men nydelig alligevel, hun ante ikke hvor fin eller hvad pokker man skulle tage på, et stort problem for hende når hun elskede tøj. Som hun kom gående med en taske i hånden fik hun øje på en træscene og smilte let. hun havde selv lidt mad med for en sikkerheds skyld

[voodoo]

Deacon
Jeg sad i et træ og slappede af, jeg ventede bare på Adrian skulle starte sin tale, og når den færdig kunne vi vel bare smutte, jeg havde ik lysten til fuldmåne festival lige idag. Jeg tog en smøg, min bedste ven, og tændte den, det gjorde godt.

Sony
Jeg sad på træscenen sammen med nogle veninder, vi ventede bare lidt, snakkede og de begyndte at tale om hvor fuld jeg var her sidst, men jeg sagde ik noget til det, vi pige snakkede selvom det næsten blev for meget. *I det mindste fulgte Bray da ik efte, som han sagde han ville..* Jeg smilte lidt lettet over tanken.

[Loan | Kallie, Dean & Arianna]

Kallie
Kallie havde prøvet at holde sig fra flokken, men som timerne gik voksede trangen til at forlade lejligheden, og tøvende trak hun i sin store hættetrøje. Hun havde fjernet sin armslynge, da hun ville være i stand til at forsvare sig hvis det blev nødvendigt, trods smerterne ved at have den løs. I et par mørke jeans og sine udslidte kawasakier bevægede hun sig ud i nattemørket med hænderne i lommerne. Da hun nærmede sig skoven mærkede hun hvordan hendes mave begyndte at trække sig sammen af nervøsitet, og hun manglede Caleb ved sin side til at føle sig beroliget. Da hun nåede forsamlingen forblev hun i mørket gemt for dem på sikker afstand. Hendes blik gled stille rundt mens hun betragtede de mange fremmede ansigter og velkendte. Hun bed let kæberne sammen og lænte sig imod en af de store træstammer.

[Nadeli]

[glow=red,2,300]Adrian

Adrian kiggede ud på sit folk, der var kommet flere til på det sidste, og det bekymrede ham selvfølgelig.
Han havde sit hoved rejst højt og så ud på dem. ”Godaften, mine venner, min familie, og velkommen til alle de nye ansigter, jeg kan se at vores flok er blevet større, og jeg håber at i alle vil falde rigtig godt til her" sagde han med et venligt smil til de nye. "I aften vil vi, som vi gør hver måned, fejre fuldmånen, for månen er vores gudinde – det var hende der gav os denne gave, denne gave til at flygte fra alt der var humant og følge vores instinkter, uden at lægge vores samvittighed i det. Men med denne gave fulgte også et stort ansvar, for uden ansvar ville gaven dø ud, fordi menneskene ikke ville have os her. Det er derfor man valgte en leder, som skulle bære det store ansvar, han skulle straffe lovbryderne, men i aften vil vi ikke straffe, i aften vil vi feste, vi vil feste som en familie, og som en…” han nåede ikke at sige mere og krympede sammen, som om han havde fået en mavekrampe. Han gispede og følte en meget stor smerte der hurtigt bredte sig i sin krop. Smerten kom fra giften der sad i de blade, Rachel – hans egen søster – havde givet ham i hans drikkevare. Han vidste selvfølgelig ikke selv hvad smerten kom af, og hans øjne begyndte at lyse vredt. Han kiggede ud på sit folk, og han vidste at noget var galt, nogen ville have ramt på ham, hans tanker faldt mest på Kallie og Deacon, da de to især havde et dårligt øje til ham. Han havde givet dem begge røvfuld før.[/glow]


Rachel

Rachel så over på sin bror, som hev en smule efter vejret, men hun blev stående i skyggen af træerne og så over på sin bror, som stod på træ scenen. Det lignede nærmest et teaterstykke. Hun kunne ikke fordrage sig selv i dette øjeblik, hun havde været så pervers at forgifte sin egen bror, og nu kunne folk ellers, hvis de ville, tage hans lederplads, for han kunne ikke forsvare sig selv særlig godt i den tilstand. Han ville selvfølgelig gøre et forsøg, det vidste hun, men han ville ikke vinde.
Hun overvejede at lukke øjnene. Ville han mon bebrejde hende, fordi hun ikke hjalp ham?
Ville hun blive mistænkt? Hun slog øjnene ned i jorden og bed sig i underlæben. Hun vidste at det kunne blive hendes egen død.

[Jackline Monica .:. Jonas]

Jackline fandt et sted hvor hun kunne sidde, roligt gled de mørke øjne rundt på de andre, hun synes ikke rigtigt at have set nogen af dem før, hendes opmærksted hed blev dog rettet mod den store mand der begyndte at snakke og hun lyttede roligt efter, hun havde jo ligesom ikke været med før. Dog blev hun en del overrasket da han pludselig faldte ned " du godeste " udbrød hun og var hurtigt på benene og gik hurtigt hentil manden " Hey er du okay? " spurgte hun hurtigt selvom han jo ik lignede en der var okay xD

[voodoo]

Deacon
Jeg så over på Adrian og smilte, lo lidt inde i mig selv. *Han er åbenbart ved at blive gammel, svans, og han udfordrer sikkert en iaften, eller flere, dumme dyr. Jeg kunne lige så godt smutte nu, hvis det skulle være*
Jeg tog et hiv fra smøgen igen, nød det og pustede røgen ud, dejlig følelse.
Jeg sad stadigvæk i træet, lænte mig lidt tilbage og nød freden.

[Loan | Kallie, Dean & Arianna]

Kallie
Hun rettede et opmærksomt blik imod Adrian da han bukkede sammen foran hele flokken, hun kunne ikke lade være med at fryde sig over synet. Selvom hun ønskede at se hans fald, var hun bekymret for hvordan den næste leder kunne blive. Hun lagde let armene over kors og sænkede afventende blikket. Hun havde en svag fornemmelse af hun kunne blive mistænkt for at have forgiftet ham, da de begge hadede hinanden. Hun gabte af kedsomhed og rettede sit blik væk fra ham, og betragtede kvinden der styrtede imod Adrian med et himmelvendt blik.

[Nadeli]

[glow=red,2,300]Adrian

Han så på pigen, hun var en af de nye. "Jeg har det fint.." sagde han, selvfølgelig løj han, men han måtte ikke vise at han følte sig svag, for så ville han måske blive set som en usikker leder. Han prøvede at rette sig op og kiggede ud på sit folk igen.
Han kunne mærke hvordan hans krop blev mere og mere svækket.
"I aften fejre vi månen som en flok." han kiggede op på fuldmånen. "Så hun ved at vi elsker hende." han gik stille ned fra scenen, han ville ikke have opmærksomheden rettet på sig i alt for lang tid. Det ville ikke se godt ud hvis han pludselig faldt om, så ville han hellere falde om et sted hvor de ikke kunne se ham. [/glow]

Rachel

Hun så på sin bror, og så at han kom imod hende, men hun gik lidt væk fra ham, for hun havde for dårlig samvittighed.
Hun overvejede at gå op på scenen for at rette opmærksomheden på hende, men lidt sceneskræk havde hun.
Hun kiggede ned i jorden.

[voodoo]

Deacon
jeg smilte for mig selv og hoppede ned. "svagpisser" hviskede jeg stille og tog det sidste hiv og pustede røgen ud, og smed den så væk. De kaldte mig sikkert skovsvin, men jeg var ligeglad, for min skyld kunne den brænde ned, jeg viste gerne mit sande jeg og dræbte personen eller personerne der så det. Jeg levede jo nærmest af at dræbe.

[Jackline Monica .:. Jonas]

Jackline løftede lidt blikket af ham " aha ? sikker på det " mumlede hun blidt , han så ikke udtil at være okay, men trak sig lidt væk da han kom på benene og fuldførte sin tale. Hun betragtede ham lidt i et smil, men pillede så bare ved sit armbånd og vidste ikke lige hvad hun skulle gøre af sig selv

[Loan | Kallie, Dean & Arianna]

Kallie
Kallie's blik flakkede rundt, det virkede til at blive en tam aften, og lysten til at tage hjem voksede i hende. Hun kunne ikke se Caleb nogen steder i flokken, og sukkede lydløst. Hun overvejede lidt om nu hvor hun alligevel var dukket op, kunne hun lige så godt sætte lidt rører i andedammen. Hun skubbede sig væk fra træet med rumpen og bevægede sig hen til det bord med mad, tog en muffin og kastede sit blik rundt på folk med en selvglad attitude mens hun satte sig på scenekanten, som var det hende der styrede i flokken. Hun tog sig ikke af hvad andre tænkte om hende ligenu.

[Nadeli]

[glow=red,2,300]Adrian

Han fik øje på Deacon og kunne høre en knurren fra hans strube. Han sprang frem og tog fat i Deacon, han slog Deacon ind i et træ og så ham vredt i øjnene, "Har du et finger med i spillet? Og hvorfor sendte du Kallie på sygehuset? Synes du ikke at hun får mere end nok opmærksomhed?" knurrede han vredt, det gjorde ondt i hans krop at gøre modstand imod ham, men han holdte det ud og følte sig oppustet af vrede. Hans øjne lyste gule.[/glow]

[voodoo]

Deacon
jeg så på ham, med et roligt smil. "med i hvad? at du er ved at blive gammel?" jeg så undrende på ham. Jeg fik skubbet ham væk. "du skræmmer mig ik Adrian, lad mig værre, Du spiller min tid" jeg begyndte at gå lidt væk fra ham.
Jeg havde ik lysten til at snakke om Kallie, hun betød jo ik det store i den samtale, Adrian troede nok jeg havde gjort nok ved ham, men nææh, jeg kunne slå ham ud lige meget hvad, hvis jeg self gad.

[Jackline Monica .:. Jonas]

Jackline så mod lederen der skubbede en anden ind i et træ, men trak blot på sine skuldre og gik hen mod bordret hvor der var mad. hun så lidt rundt omkring og tog et lille stykke kage imens hun overvejede at smutte hjem af , her var ret tamt