|
Post by Violet Akers on Feb 20, 2010 16:55:43 GMT -5
Udenfor havde regnen langt fra taget af. Som hun gik langs gangen forbi alle hylder, lød et højt tordenbrag, og Violet så straks ud af vinduet, for at se et glimt fra lynet. ,,Vi lukker nu" stemmen fra en ældre kvinde, der arbejdede der på fuldtid, i den sædvanlige stramme knold i nakken, og små briller på næsetippen, var nærmest mere skræmmende end tordenvejret, ifølge Violet. Hun sukkede roligt. I det mindste betød det, at hun havde fri, og kunne gå. At det regnede, og hun skulle hjem i møgvejr, gjorde det dog ikke videre tiltalende, at skulle hjem.
,,Vi ses imorgen" Violet vinkede venligt til den ældre kvinde, som hun småløbende skyndte sig ind under nærmeste halvtag, og søgte ly. I løbet af få minutter burde vejret da klare op. - Burde det ikke?
|
|
|
Post by Nadeli on Feb 20, 2010 16:59:17 GMT -5
BrayHan kom løbende imod biblioteket, "Shit.." sagde han da døren blev lukket. Han fik øje på en pige, hun virkede bekendt. "Hey.. er du ikke hende den vilde? Fra.. jeg ved egentlig ikke hvornår" grinte han stille. "Arbejder du der inde?" spurgte han. "Jeg mangler at aflevere den her bog." han viste bogen til hende, "Og jeg gider virkelig ikke at have en bøde for at glemme at aflevere Viden om frøerne." sagde han med et grin på læberne. "Jeg håber at du forstår mig."
|
|
|
Post by Violet Akers on Feb 20, 2010 17:06:26 GMT -5
At hun næsten var stødt ind i en fyr foran hende, fik hendes sanser til at gå amok. Især, fordi hun ikke havde fornemmet ham noget før, hvilket gjorde, at hun skulle til, meget tvært at svare igen, da hun så, hvem det var. Ham.. Ham der mennesket. Kort skævede hun mod bogen, inden hun igen så op på ham, i et svagt, nærmest drillende smil. ,,Jeg ved nu ikke... Er viden om frøer ikke pengene værd?" kom det roligt fra hende. De dybblå øjne så roligt ind i hans, inden hun tog imod bogen, og samlede fingrene, for to gange at banke på, så en lukkede hende ind igen. Kort efter kom hun ud. ,,Sådan.. Nu hvor du både har jagtet mig, og jeg har skånet dig for en både, skylder du mig virkelig, efterhånden" indformerede hun ham om, med hovedet let på skrå.
|
|
|
Post by Nadeli on Feb 20, 2010 17:25:07 GMT -5
BrayHan grinede kort, "Okay? Jeg plejer ellers ikke at skylde folk noget, de plejer bare at falde for min charme, og så glemmer de det hele." sagde han med et drilsk smil, han elskede at lyde selvglad. "Tak fordi du hjalp mig med bogen, og jeg jagtede dig ikke, jeg forfulgte dig." sagde han og grinte lidt. "Jeg hedder Bray" sagde han og rakte hånden ud, "Jeg ved ikke om jeg har sagt det før, men nu siger jeg det lige igen, for jeg kan ikke rigtig huske dit navn."
|
|
|
Post by Violet Akers on Feb 20, 2010 17:30:56 GMT -5
Violet så indgående på ham, i let sammenknebne øjne, inden hun så skævede ned mod hans hånd. Nu igen? ,,Violet... Violet Akers...." hendes blik gled tøvende op i hans, inden hun forsigtigt tog om hans hånd. Hun huskede godt hans navn fra sidst. Hun huskede let navne! ,,Men velbekomme.." rystede hun på hovedet, i et svagt smil, inden hun strøg håret bag sit øre. Hun skævede kort rundt, inden hun igen så på ham. Nærstuderende. ,,Sidst... var du i nærheden af et hus... Et hus hvor jeg og nogle andre bor... men hvorfor var du der?" spurgte hun undrende.
|
|
|
Post by Nadeli on Feb 20, 2010 17:36:48 GMT -5
Bray"Jeg synes bare det virkede mystisk, folk derfra går tit ud i skoven med sådan et vildt blik i deres øjne. Jeg har hørt lyde der inde fra, som om der var vilde dyr. Sådan noget fascinerer(staves xD?!) mig rimelig meget." sagde han med et smil omkring sine læber, "Men det modsiger du nok, siden du bor der." sagde han i en rolig og afslappet tone.
|
|
|
Post by Violet Akers on Feb 20, 2010 17:41:03 GMT -5
,,Jeg giver dig gerne ret i, at nogle af os er lettere primitive..." indrømmede hun, i et skævt smil, og sendte kære Deacon en tanke. Han var virkelig blevet som en bedste ven for hende. En bror nærmest. I hvert fald en der stod hende nær. Hun så dog igen mere seriøst på ham, og tog et lille skridt nærmere ham. ,,Synes du der er... Noget over mig?" spurgte hun tøvende, og så skiftevis fra hans øjne, og ned i jorden.
|
|
|
Post by Nadeli on Feb 20, 2010 17:46:27 GMT -5
Bray"Måske, på den måde du stak af fra mig, så kunne man vel godt mistænke dig for at være lidt vild?" sagde han med et skævt smil. "Hvordan er de primitive? Synes du?" han stod og hvilede sig op af en mur, det regnede og hans hår var begyndt at blive rimelig vådt nu.
|
|
|
Post by Violet Akers on Feb 20, 2010 18:01:29 GMT -5
Violet sænkede straks blikket, da han nævnte hendes flugt, og bed sig i underlæben. Den havde hun virkelig lykkelig prøvet på at glemme, men det havde han ikke, desværre. Hun smilede svagt. Så igen op på ham, mens hun overvejede, hvordan hun skulle redde sig ud af den her. ,,Jeg holder meget af at løbe.. Føler mig mere... fri? Og når man ser en fyr blive smidt ud af et hus, hvorefter han pludselig følger efter... Ville du ikke også blive skræmt?" ouh, godt reddet, Vi! Hun smilede ved tanken. ,,De.. well.." hun skulle lige til at tale, men så i stedet skeptisk på ham, i et svagt, nysgerrigt smil. ,,Hvis det alligevel er nonsens, hvorfor så gå så meget op i det? Og ved du desuden, at nysgerrighed dræbte katten?" kom hun med det ældgamle, kloge ordsprog, om, at man skulle passe på med at være for nysgerrig. Let lagde hun hovedet på skrå. Betragtede ham. Han var nu en besynderlig kødklump!
|
|
|
Post by Nadeli on Feb 20, 2010 18:05:59 GMT -5
Bray"Tja, men nu er katten jo alligevel allerede død, så hvorfor ikke bare bore videre med den store nysgerrighed jeg nu har? Tilfredsstil min nysgerrighed ?" sagde han med et drilsk smil og lagde sit hovede nysgerrigt på skrå. Han satte sig nu ned, op af husmuren, for han gad ikke at stå op mere, han havde stået op hele dagen nu. Regnen skyldede stadigvæk ned.
|
|
|
Post by Violet Akers on Feb 20, 2010 18:11:04 GMT -5
,,Jeg vil hellere først vide, hvorfor du er så interesseret i, hvem vi er, og hvorfor du ikke tror på, at vi er ganske almindelige mennesker, i et kollektiv?" gav hun ham igen, med et roligt smil om de fyldige læber. Hendes blik flakkede over ham, inden hun skævede ned mod sine hænder. ,,Jeg ved.. Ikke noget.. Jeg er lige flyttet hertil.. " prøvede hun at undgå spørgsmål.
|
|
|
Post by Nadeli on Feb 20, 2010 18:14:35 GMT -5
Bray"Hey, det var dig der sagde at de var primitive." han kom kort til at se på hendes læber, men stirrede op i hendes øjne igen, han havde jo Sony, de havde det ret godt sammen og det ville han helst ikke ødelægge, han var måske lidt høj, og han ville ikke lade sit hash-hoved spolere Sony og hans forhold ved at kysse med en pæn pige, desuden ville pigen nok ikke engang kysse, hun virkede for fornuftig. Han rystede på hovedet, han havde tænkt for længe nu - og intet gav mening. "Jeg er meget vild med det overtroiske, jeg maler og skriver digte, sådan noget." han smilede kort til hende.
|
|
|
Post by Violet Akers on Feb 20, 2010 18:21:24 GMT -5
VIolet slog blikket ned. ,,Man behøver ikke være vild med det overnaturlige, for at male og skrive digte og sådan.." mumlede hun. Hun malede selv, skrev digte 'og sådan', og hun var bestemt ikke vildt med det overnaturlige. - Ikke når det hindrede hende i, at leve, hvilket det så tit gjorde, selvom det gjorde hende mere kraftfuld, end andre. Hun så igen på ham. Lagde det bag sig, og smilede i stedet venligt. ,,Du tror måske på vampyrer, hekse og sådan?" smilede hun venligt - testede ham. Til dels for at høre, hvor galt på den han var, eller muligvis ikke var, men også af ren nysgerrighed.
|
|
|
Post by Nadeli on Feb 20, 2010 18:26:23 GMT -5
BrayHan smilede, "Loup Garou - mest. Heksekunst og sådan, altså magi. En af mine største besættelser er pentagrammer. Jeg har studeret emnet siden jeg kunne læse, sådan nærmest. Jeg havde forladt det her liv når som helst, hvis jeg kunne blive noget andet end et enkelt menneske." grinte han roligt. "Det giver mig mere inspiration, det overnaturlige, jeg tegner bedre og skriver bedre når jeg har læst om det, eller set på billeder af det."
|
|
|
Post by Violet Akers on Feb 20, 2010 18:36:16 GMT -5
Violet så straks på ham med store øjne, og tog per refleks et skridt tilbage. Det var virkelig sjældent, at høre et menneske omtale hendes slags som 'loup garou'. - eller at de overhovedet vidste, hvad det var. Ignoranter! ,,Men.. det er alt sammen fantasi.. uvirkelighed.. Hvorfor spilde dit liv på sådanne ting, i stedet for fakta?" spurgte hun roligt, men tydeligvis langt mere påpasselig med, hvad hun sagde. Lige nu var hun glad for, at det var hende, der overhørte ham sige det, og ikke en af drengene fra flokken. De havde taget ham væk, og flået ham, uden at blinke med øjnene.
|
|