De bagerste boghylder..

[David Reeves]

David var mildest talt faret vild nede ved
hylderne bagerst i biblioteket, hvor der var bøger omkring
forskellige lande, og andre geografiske forhold. Han havde fået
en opgave for omkring klimabælterne og vejrforholdene i de
forskellige lande i Sydamerika. Det var sjældent David kom
frivilligt på biblioteket, for ikke at sige aldrig; kun, når det var
allermest nødvendigt, fordi han, som nu, skulle have en bog til
noget skolearbejde. Han stod i et par slidte, løse jeans og en
falmet blå LA Lakers tshirt, der får den farve af for mange ture i
vaskemaskinen. Hans tykke, sorte hår var ikke ligeså filtret og
uglet som det plejede at være, når han rendte rundt i skoven,
men var skødesløst sat med voks. På fødderne havde han nogle
worn-out sorte Converse-sneakers. Med blikket koncentreret
rettet mod bagsiden af en fagbog, skar han ansigt, og stillede
den på plads igen. Det var så heller ikke lige den, han ledte
efter.

[/blockquote]

[Violet Akers]

Nede i hjørnet af biblioteket, ved siden af en vogn, fyldt
med bøger, der skulle på plads, gik Violet. Det var egentlig en meget
afslappet dag. Folk sad mest ude i gården, og læste, og dermed var
der ikke mange indenfor. I løbet af ingen tid, havde Violet fået sat alle
bøger op. ,,Jeg er færdig nu.. Vi ses imorgen.." smilede Violet roligt,
som hun lagde tasken over skulderen, og vinkede efter de andre på biblioteket.
Hun lagde de bøger hun selv havde lånt ned i sin taske, og gik selv ned langs den
lange gang, med tårhøje reoler, fyldt med bøger over alt, mens hun holdt blikket
i gulvet. Selvom det var varmt udenfor, ville hun nok først tage hjem og læse lidt,
inden hun ville tage ud og rende, i sin ulveform. - senere om aftenen, hvor andre
ikke ville forstyrre hende. De grønne øjne gled kort op, da en bog vendte forkert på
hylden. Undrende lagde hun den ordentligt, med hovedet let på skrå.

[David Reeves]

Endelig med en bog i hånden, som han kunne bruge, løftede David
pludselig hovedet, da hans skarpe sanser opfangede en fært, der var anderledes end fra
den støvede, gamle lugt af bøger, og menneskernes fært. Hans mørke øjne gled hurtigt
rundt, og med en lang, bred hylde imellem hvor han stod, kunne han se en slank, feminin
skikkelse med en taske over skulderen, som bevægede sig mod udgangen. Violet. Han ville til
hver en tid kunne genkende hendes fært, selvom han kun havde mødt hende den ene gang.
Et svagt smil bredte sig omkring hans læber, da han, med bogen i hånden, gik langs med
hende, på den anden side af den lange hylde med tykke bøger. Da rækken stoppede,
passede det med at han trådte ud foran hende, med det største, drillende smil på sine
fyldige læber. "Hej Violet!" Der var et glad glimt at se i hans mørke øjne, mens han så
på hende. "Arbejder du her?" Han lagde hovedet lidt på skrå. Han syntes ikke, han
havde set hende her før.. Men på den anden side, hvad var chancen for, at hun lige også
havde været der, de få gange om året David vovede sig herind?

[Violet Akers]

Violet mærkede en hurtig bevægelse bag reolen bag hende,
hvilket gjorde hende usikker. At noget bevægede sig så hurtigt, virkede
det truende. Som den store skikkelse så pludselig sprang frem foran hende,
slog hendes blik straks op på den, hendes vilde gullige øjne skarpt holdende
øjenkontakten med ham. Da det så gik op for hende, at det var David, der stod
foran hende, glippede hun noget overrasket med øjnene, til den grønne, milde
øjenfarve igen var fremme i hendes øjne. ,,David! D.. Det må du aldrig gøre igen!"
mumlede hun, med hjertebanken, og hånden mod sin brystkasse. Et svagt smil
bredte sig dog kort efter om hendes læber. ,,Ja, jeg... Det er et ret godt studiejob
- og er der ikke noget at lave, kan jeg lave lektier, mens jeg er her.. " Hendes blik
flakkede i stedet over reolerne, mens hun forsigtigt strøg håret i den ene side bag øret.
,,Det er måske den tid på året?" kom det smådrillende fra hende, da hun hentød
til, at han sikkert ikke var der så ofte. ,,Jeg har fri nu.. Skal du med, eller vil du nyde,
at være fornuftig biblioteksbesøgende lidt længere?” spurgte hun, et lidt bredere smil
formende sig om hendes læber, idet hun trådte et skridt forbi ham, og fortsatte videre.