|
Post by Violet Akers on Feb 6, 2010 10:15:07 GMT -5
Trods klokken ikke var mere end fire, eftermiddag, var skoven mørklagt på grund af mørke skyer, enkelte byger, og generelt årstidens indflydelse på himlen. Dybblå øjne skinnede op mellem skovens træer, som Violet satte farten op, hurtigere og hurtigere løbende mellem træernes stammer. Hun var ikke i ulveform, dels fordi hun ikke behøvede sin fulde fart ved noget så simpelt som at løbe, men også fordi hun nød følelsen af både at være i sit vilde es, hvor ingen nogensinde ville kunne tæmme hende og samtidig havde følelsen af menneskelig kontrol, til dels også, fordi hun nok ville være nødt til at forvandle sig tilbage, inden hun nåede sit hjem, og ikke havde lyst til at gå resten af vejen hjem nøgen. Vinden strejfede hendes hår, som hun igen satte farten op, og en svag gispen efter vejret undslap hendes læber, ved hvert åndedræt. Duften af fugtig skovbund, var noget af det bedste hun vidste. Hun kunne løbe sådan her, kun iført en kvindelig kjole, gående hende lige lige over knæene, og i bare fødder. Muligvis var det småkoldt, men det føltes fantastisk. Det føltes frit. Og så længe hun holdt sig igang i løb, gjorde det intet.
|
|
|
Post by voodoo on Feb 6, 2010 10:25:56 GMT -5
Deacon: Jeg sad i et træ i skoven og fik en lille smøg, jeg havde fået taget mig sammen og købt nogle nye, efter som de andre forsvandt lyn hurtigt, jeg var altid ryge trængende når jeg var dårligt humør eller tænkende, specielt efter min kamp med Kallie og efter flirten med Rachel. Jeg tog et spring og landte godt på jorden og stille begyndte jeg at gå, jeg havde ingen planer om hvor man bare at gå var nu oss rart nogle gange.
Drake: Jeg gik ude i skoven, bare en lille gåtur, men jeg havde hurtigt fortrudt det, skoven var mørk og død, ikke lige det jeg havde brug for at se. Jeg gik med musik i ørene og tænkte tingene igennem, selvom der ik var så meget at tænke over, jeg havde oplevet sindssyge ting ugen, eller ik sindssygt, bare anderledes, kysset to gange af to piger, lidt skræmmende - som om de brugte mig eller jeg deres legetøj, tanken fik mig til at sukke og jeg skruede højere op på min iPod. Sangen passede fint, Everything Beautiful af III Niro. Jeg sang med så godt jeg nu kunne.
|
|
|
Post by Idazzle :O on Feb 6, 2010 10:30:09 GMT -5
Mary løb gennem skoven. hun var i sin ulveskikkelse, og Anna havde været så venlig at sulte dem, så hun havde mere appetit til sin jagt. Nu var hun på sporet af en sort bjørn, det var måske lidt dumt at jagte alene, men Mary havde aldrig en der havde tænkt sig meget om. Det var Annas job. Den bitre moskuslugt fra bjørnen lavede et nemt spor at følge. Den var ved i en lille lysning midt i skoven. Hendes tænder løb i vand da hun tænkte på det rå, saftige bjørnekød.
|
|
|
Post by Violet Akers on Feb 6, 2010 10:35:36 GMT -5
Violet stoppede undrende op, og lod sit blik glide ned, længere fremme for sig. Hjemløs hund, aggressiv og lagde op til, at ville fare efter hende. Violets blålige øjne stirrede tilbage i dens, mens hun forsigtigt strøg det bølgede, mørke hår til sin ene side, og roligt tog et skridt frem. Sidst blinkede hunden, og vendte om. Violet lænede hovedet let tilbage. Hendes ansigt oppe mod trætoppene, hvor man lige akkurat kunne ane en smule af den dunkle himmel, og mærkede få regndråber bane sig vej forbi træernes blade, og ramme hendes ansigt, kærtegnende hendes kinder og pande. Hun smilede svagt for sig selv. Sådan var det når man virkelig følte sig fri. At vende næsen op, gjorde også, at hun opfangede to dufte. To hanner, den ene menneske, den anden som hende selv. Hendes øjne kneb mere sammen, og hun indåndede duften. Den ene virkede utroligt selvsikker, mens den anden var mere usikker i det. Selvfølgelig var det mennesket der føltes usikker. Trods alt var han på ulvenes domæne; Skoven. Violet bed sig i læben, og så skiftevis i begge retninger. Pludselig havde hun glem alt om sin løbetur.
|
|
|
Post by voodoo on Feb 6, 2010 10:45:41 GMT -5
Deacon: Jeg kunne mærke nogle af de få dråber og kikkede lidt op. *hvorfor mig..* tænkte jeg hurtigt og tog en hætte på, vand havde aldrig været min stærke side så jeg overvejet at løbe direkte hen til Roux-Ga-Roux, der ville der være tørt, mad - maybe Rachel, og heldigvis ingen Kallie. Min smøg blev slukket af en dråbe vand og jeg var allerede ved at flippe, min elskede smøg som jeg havde brugt penge på også kom der lorte regn, jeg satte farten lidt op. Jeg kunne se nogle bjørne spor og tænkte lidt og gemt inde i et krat var der en bjørn, jeg kikkede undrende på den, som om den gemte sig fra noget.
Drake: jeg mærkede en dråbe på næsen og kikkede op, fik en dråbe i øjet og tog mig hurtigt til øjet, sikkert en vane, for det gjorde ik ondt. Dumt prøvede jeg at fjerne dråben men det er jo lidt umuligt. Jeg havde ingen hat og jeg var ik meget for at gå i regn så jeg stilte mig under et træ, de var en smule læ. Jeg var ik den eneste i skoven, neij, en pige i KJOLE og ingen sko på var lidt længere fremme, jeg holdte lidt øje med hende, var hun syg? Jeg vidste ik om hun så på mig eller noget andet, hun kikkede og jeg kikkede nysgerrigt tilbage. Måske en fugl eller sådan, jeg vidst det virkelig ik.
|
|
|
Post by Idazzle :O on Feb 6, 2010 10:51:48 GMT -5
En lugt blandede sig med lugten fra bjørnen, og hun genkendte dem begge to. En anden varulv, og et menneske. Måske skulle hun gå derhen til ... en af dem. Det ville være sjovt at skræmme mennesket lidt >:] Men først skulle hun have noget mad. Hun kunne se bjørnen længere fremme. Den stod op ad et træ, og prøvede at få en bikube ned. Den var stor. Men hun var sulten. Så derfor pressede hun maven helt ned mod jorden, og begyndte at liste sig frem. Til sidst kunne hun ikke holde tilbage mere. Hun sprang som en fjeder og landede på bjørnens ryg. Hun bed sig fast i dens nakkeskind, og ruskede til. Den kastede hende af, og hun fløj på ryggen hen af jorden. Bjørnen slog ud med hende med en pote, og hun nåede med nød og næppe at flytte sig. Hun hylede højt, et hjælp-mig-med- at-nedlægge-det-her-fucking-dyr-hyl. Det var gået op for hende at hun ikke kunne klare det sorte dyr selv.
|
|
|
Post by Violet Akers on Feb 6, 2010 10:52:00 GMT -5
Violet's bliks flakken fra et punkt til et andet, havde gjort hende uopmærksom på, at det menneske, hendes næse før havde opfanget, nu kom til syne, og hans øjne så direkte tilbage i hendes. Hun gav et svagt gisp i overraskelse, og tog, per refleks et skridt tilbage. Hun skævede til sin ene side, og så til sin anden, inden hun igen tøvende så mod ham. Hun lignede ikke længere end der var forskrækket, men hun lignede bestemt heller ikke en, der havde tænkt sig at opsøge ham. Ikke lige med det samme. Lige på det område var Violet mere som en kat; Et vanedyr, og dårlig til, at lukke fremmede mennesker ind i sit liv. Hendes hænder samlede hun bag sig, inden hun tøvende bed sig i læben, og slog blikket ned foran sig, inden hun så tog bes.l.u.tningen om at vende om, og gå.
|
|
|
Post by voodoo on Feb 6, 2010 10:59:45 GMT -5
Deacon: Jeg hørte et hyl og kikkede lidt rundt, det var tæt og jeg så hvad der foregik, en af de nye, en hun prøvede at nedlægge en bjørn. Jeg grinte lidt for mig selv med et drilsk smil på læben. *Hvad havde hun regnet med?* Jeg smed min smøg og begyndte at løbe der hen og i et spring blev jeg forvandlet og sprang direkte op i hovedet på bjørnen og bed kort fast. Mine tænder fik mast sig ind i noget af hovedet, det ene øje og det gjorde bjørnen rasende. Jeg landte på benene og knurrede lidt af bjørnen, jeg så kort over på damen og ga hende et blik der sagde: Skal vi så dræbe den bjørn? Et drilsk og hjælpende blik.
Drake: jeg kikkede lidt undersøgende på hende og besluttede mig at flytte mig fra mit sted, jeg gik stille hen imod hende. "fryser du slet ik?" jeg spurgte hende, roligt og smilede en smule, jeg havde aldrig været den gode til det med piger, slet ik samtaler. Heldigvis regnede det ik, det dryppede kun lidt. Ikke noget man tog skade af.
|
|
|
Post by Idazzle :O on Feb 6, 2010 11:05:13 GMT -5
En ulv havde hørt hendes hyl, og var sprunget på bjørnen. Hun grinte så godt hun nu kunne i sin ulveskikkelse, og sprang igen op på bjørnens ryg. Hun bed sig fast i dens nakkeskind, og ruskede til. Hun kunne mærke hendes tænder gå igennem det tygge skind. Dens blod fyldte hendes mund, og det sivede ned over ryggen på den. Hun kendte ikke den anden ulv, men hun kunne lide hans jagtstil. Han så også stærk ud.
|
|
|
Post by Violet Akers on Feb 6, 2010 11:05:51 GMT -5
Violet hørte hans stemme bag hende, og vendte sig undrende, for så undrende at lægge hovedet på skrå, i et hævet øjenbryn. ,,Man fryser ikke, hvis man bare løber samtidig.. ." svarede hun tøvende, og lod bedømmende blikket glide ned af ham. Så ham an, inden han begyndte at komme for tæt på, og hun tog et skridt tilbage, for hvert skridt han tog mod hende, til hun til sidst stod op af et træ, med håndfladerne mod det fugtige bark. Hun kneb let øjnene sammen. Så alligevel nysgerrigt på ham. ,,Er du slet ikke nervøs for at rende rundt i en mørk skov alene?" hendes tonefald var ligeså roligt men spørgende som hans. Hun kneb indgående øjnene sammen. Det gik først her op for hende, at han nok ville undres eftersom hun jo også gik alene. At hun ikke var som ham, vidste han jo ikke.
|
|
|
Post by voodoo on Feb 6, 2010 11:15:51 GMT -5
Deacon: jeg sprang op og fik fat i halsen på bjørnen, jeg bed godt fast og ruskede til. Jeg stod på bag benene, massede mine for poter ind i dens behåret bryst og havde et godt greb ved halsen, jeg ville lægge den ned men den slog benene under mig fri, men jeg lod mig ikke slippe. Jeg kunne mærke noget blod fra den og jeg ruskede voldsomt videre, jeg hang ik mere, jeg havde fået benene på jorden igen.
Drake: jeg smilte en smule til hende. "men du gør jo det stik modsatte? du står jo stille? og jo, en smule, men det opdagede jeg først.. da jeg var inde i skoven.." jeg smilte lidt skævt og kløede mig i bag håret, så dum var man åbenbart når man gik i sin egen lille drømme verden. Jeg slukkede for musikken på iPoden, så var nemmere at snakke, hvis hun altså gad at snakke med mig.
|
|
|
Post by Violet Akers on Feb 6, 2010 11:21:01 GMT -5
Violet tog sig selv i svagt at smile af hans ord, idet hun pludselig fornemmede 2 ulve. Hun lod hurtigt blikket glide rundt om sig, inden hun igen så på ham. ,,Du bør virkelig ikke være her.. " kommenterede hun i stedet, og så sig igen hurtigt rundt, for at se, om de var i nærheden. Duften af blod ramte hendes næse, og bekræftede hendes frygt; De var på jagt. Typisk mennesker, at være dumdristige af natur. ,,Du bør virkelig gå... nu!" bed hun sig i læben, og begyndte igen at gå. Nogen skulle jo sikre sig, at han kom helskindet ud, og ikke så noget, der ville kunne afsløre hendes races eksistens.
|
|
|
Post by Idazzle :O on Feb 6, 2010 11:23:25 GMT -5
Mary rev bjørnens ryg med hendes klør, hun knurrede vredt over at den pokkers bjørn ikke ville dø! Det var naturens gang, men den gav sig ikke! Hun kravlede længere op til dens hoved, og bed sig fast lige bag ved dens kranium. Den måtte da snart være død nu!
|
|
|
Post by voodoo on Feb 6, 2010 11:30:38 GMT -5
Deacon: jeg fik revet et kæmpe luns kød af fra bjørnen, men efter det lå jeg oss på ryggen af jorden, det tog lidt tid før jeg opdagede hvad der var sket men jeg rejste mig hurtigt op igen og satte mine tænder fast i det samme sår og jeg prøvede at dreje såret lidt rundt og det lykkes godt. *Så dø dog!*, jeg slap og sprang lidt væk fra den, jeg knurrede og kikkede den ind i dens ene øje, den så sur ud og bange ud. Jeg sprang ind i den, første at vælte den og det skete og jeg hamrede mine tænder fast i maven på den, så hele mine snude forsvandte inde i dens mave.
Drake: jeg så nysgerrigt efter hende, og forvirret. "Er.. er der noget galt?" jeg fulgte hende, en smule uroligt. Jeg kunne ik rigtigt finde ud af hende, bange, urolig, tosset, glad? forvirret. Nope, jeg tror ik det var nogle af de dele. Jeg ventede på hende svar.
|
|
|
Post by voodoo on Feb 6, 2010 11:33:45 GMT -5
( Idazzle & Violet Akers, sry jeg blir nød til at smytte /: men hyg jer (:
|
|