Enjoying my own company

[Violet Akers]

Trods klokken ikke var mere end fire, eftermiddag,
var skoven mørklagt på grund af mørke skyer, enkelte
byger, og generelt årstidens indflydelse på himlen. Dybblå
øjne skinnede op mellem skovens træer, som Violet satte
farten op, hurtigere og hurtigere løbende mellem træernes
stammer. Hun var ikke i ulveform, dels fordi hun ikke behøvede
sin fulde fart ved noget så simpelt som at løbe, men også
fordi hun nød følelsen af både at være i sit vilde es, hvor ingen
nogensinde ville kunne tæmme hende og samtidig havde følelsen
af menneskelig kontrol, til dels også, fordi hun nok ville være
nødt til at forvandle sig tilbage, inden hun nåede sit hjem, og
ikke havde lyst til at gå resten af vejen hjem nøgen.
Vinden strejfede hendes hår, som hun igen satte farten op, og en
svag gispen efter vejret undslap hendes læber, ved hvert åndedræt.
Duften af fugtig skovbund, var noget af det bedste hun vidste.
Hun kunne løbe sådan her, kun iført en kvindelig kjole, gående
hende lige lige over knæene, og i bare fødder. Muligvis var
det småkoldt, men det føltes fantastisk. Det føltes frit. Og så længe
hun holdt sig igang i løb, gjorde det intet.

[voodoo]

Deacon:
Jeg sad i et træ i skoven og fik en lille smøg, jeg havde
fået taget mig sammen og købt nogle nye, efter som de
andre forsvandt lyn hurtigt, jeg var altid ryge trængende
når jeg var dårligt humør eller tænkende, specielt efter min
kamp med Kallie og efter flirten med Rachel.
Jeg tog et spring og landte godt på jorden og
stille begyndte jeg at gå, jeg havde ingen planer
om hvor man bare at gå var nu oss rart nogle gange.

Drake:
Jeg gik ude i skoven, bare en lille gåtur, men jeg havde hurtigt
fortrudt det, skoven var mørk og død, ikke lige det jeg havde
brug for at se. Jeg gik med musik i ørene og tænkte tingene igennem,
selvom der ik var så meget at tænke over, jeg havde oplevet sindssyge
ting ugen, eller ik sindssygt, bare anderledes, kysset to gange af to piger,
lidt skræmmende - som om de brugte mig eller jeg deres legetøj,
tanken fik mig til at sukke og jeg skruede højere op på min iPod.
Sangen passede fint, Everything Beautiful af III Niro. Jeg
sang med så godt jeg nu kunne.

[Idazzle :O]

Mary løb gennem skoven. hun var i sin ulveskikkelse, og Anna havde
været så venlig at sulte dem, så hun havde mere appetit til sin jagt. Nu
var hun på sporet af en sort bjørn, det var måske lidt dumt at jagte
alene, men Mary havde aldrig en der havde tænkt sig meget om. Det
var Annas job. Den bitre moskuslugt fra bjørnen lavede et nemt spor
at følge. Den var ved i en lille lysning midt i skoven. Hendes tænder løb
i vand da hun tænkte på det rå, saftige bjørnekød.

[Violet Akers]

Violet stoppede undrende op, og lod sit blik glide ned, længere fremme for sig.
Hjemløs hund, aggressiv og lagde op til, at ville fare efter hende. Violets blålige øjne
stirrede tilbage i dens, mens hun forsigtigt strøg det bølgede, mørke hår til sin ene side,
og roligt tog et skridt frem. Sidst blinkede hunden, og vendte om. Violet lænede hovedet
let tilbage. Hendes ansigt oppe mod trætoppene, hvor man lige akkurat kunne ane en smule
af den dunkle himmel, og mærkede få regndråber bane sig vej forbi træernes blade, og ramme
hendes ansigt, kærtegnende hendes kinder og pande. Hun smilede svagt for sig selv. Sådan
var det når man virkelig følte sig fri. At vende næsen op, gjorde også, at hun opfangede to dufte.
To hanner, den ene menneske, den anden som hende selv. Hendes øjne kneb mere sammen, og
hun indåndede duften. Den ene virkede utroligt selvsikker, mens den anden var mere usikker i det.
Selvfølgelig var det mennesket der føltes usikker. Trods alt var han på ulvenes domæne; Skoven.
Violet bed sig i læben, og så skiftevis i begge retninger. Pludselig havde hun glem alt om sin løbetur.

[voodoo]

Deacon:
Jeg kunne mærke nogle af de få dråber og kikkede lidt op. *hvorfor
mig..* tænkte jeg hurtigt og tog en hætte på, vand havde aldrig
været min stærke side så jeg overvejet at løbe direkte hen til
Roux-Ga-Roux, der ville der være tørt, mad - maybe Rachel, og heldigvis ingen Kallie.
Min smøg blev slukket af en dråbe vand og jeg var allerede ved at flippe,
min elskede smøg som jeg havde brugt penge på også kom der lorte regn,
jeg satte farten lidt op.
Jeg kunne se nogle bjørne spor og tænkte lidt og gemt inde i et krat var der
en bjørn, jeg kikkede undrende på den, som om den gemte sig fra noget.

Drake:
jeg mærkede en dråbe på næsen og kikkede op, fik en dråbe i øjet og tog mig
hurtigt til øjet, sikkert en vane, for det gjorde ik ondt. Dumt prøvede jeg at fjerne
dråben men det er jo lidt umuligt.
Jeg havde ingen hat og jeg var ik meget for at gå i regn så jeg stilte
mig under et træ, de var en smule læ.
Jeg var ik den eneste i skoven, neij, en pige i KJOLE og ingen sko på var
lidt længere fremme, jeg holdte lidt øje med hende, var hun syg? Jeg vidste ik om
hun så på mig eller noget andet, hun kikkede og jeg kikkede nysgerrigt tilbage.
Måske en fugl eller sådan, jeg vidst det virkelig ik.

[Idazzle :O]

En lugt blandede sig med lugten fra bjørnen, og hun genkendte dem
begge to. En anden varulv, og et menneske. Måske skulle hun gå
derhen til ... en af dem. Det ville være sjovt at skræmme mennesket
lidt >:] Men først skulle hun have noget mad. Hun kunne se bjørnen
længere fremme. Den stod op ad et træ, og prøvede at få en bikube
ned. Den var stor. Men hun var sulten. Så derfor pressede hun
maven helt ned mod jorden, og begyndte at liste sig frem. Til sidst
kunne hun ikke holde tilbage mere. Hun sprang som en fjeder og
landede på bjørnens ryg. Hun bed sig fast i dens nakkeskind, og
ruskede til. Den kastede hende af, og hun fløj på ryggen hen af
jorden. Bjørnen slog ud med hende med en pote, og hun nåede
med nød og næppe at flytte sig. Hun hylede højt, et hjælp-mig-med-
at-nedlægge-det-her-fucking-dyr-hyl. Det var gået op for hende at
hun ikke kunne klare det sorte dyr selv.

[Violet Akers]

Violet's bliks flakken fra et punkt til et andet, havde gjort hende
uopmærksom på, at det menneske, hendes næse før havde opfanget,
nu kom til syne, og hans øjne så direkte tilbage i hendes. Hun gav et
svagt gisp i overraskelse, og tog, per refleks et skridt tilbage. Hun skævede
til sin ene side, og så til sin anden, inden hun igen tøvende så mod ham.
Hun lignede ikke længere end der var forskrækket, men hun lignede bestemt
heller ikke en, der havde tænkt sig at opsøge ham. Ikke lige med det samme.
Lige på det område var Violet mere som en kat; Et vanedyr, og dårlig til, at
lukke fremmede mennesker ind i sit liv. Hendes hænder samlede hun bag sig,
inden hun tøvende bed sig i læben, og slog blikket ned foran sig, inden hun så
tog bes.l.u.tningen om at vende om, og gå.

[voodoo]

Deacon:
Jeg hørte et hyl og kikkede lidt rundt, det var tæt og
jeg så hvad der foregik, en af de nye, en hun prøvede
at nedlægge en bjørn. Jeg grinte lidt for mig selv med et drilsk smil
på læben. *Hvad havde hun regnet med?*
Jeg smed min smøg og begyndte at løbe der hen og i et spring blev jeg forvandlet
og sprang direkte op i hovedet på bjørnen og bed kort fast. Mine tænder fik mast sig ind
i noget af hovedet, det ene øje og det gjorde bjørnen rasende.
Jeg landte på benene og knurrede lidt af bjørnen, jeg så kort over på damen og ga hende
et blik der sagde: Skal vi så dræbe den bjørn? Et drilsk og hjælpende blik.

Drake:
jeg kikkede lidt undersøgende på hende og besluttede mig at flytte mig fra mit sted,
jeg gik stille hen imod hende. "fryser du slet ik?" jeg spurgte hende,
roligt og smilede en smule, jeg havde aldrig været den gode til
det med piger, slet ik samtaler.
Heldigvis regnede det ik, det dryppede kun lidt. Ikke noget man tog skade af.

[Idazzle :O]

En ulv havde hørt hendes hyl, og var sprunget på bjørnen. Hun grinte
så godt hun nu kunne i sin ulveskikkelse, og sprang igen op på
bjørnens ryg. Hun bed sig fast i dens nakkeskind, og ruskede til. Hun
kunne mærke hendes tænder gå igennem det tygge skind. Dens blod
fyldte hendes mund, og det sivede ned over ryggen på den. Hun
kendte ikke den anden ulv, men hun kunne lide hans jagtstil. Han så
også stærk ud.

[Violet Akers]

Violet hørte hans stemme bag hende, og vendte sig undrende, for
så undrende at lægge hovedet på skrå, i et hævet øjenbryn. ,,Man fryser
ikke, hvis man bare løber samtidig.. ." svarede hun tøvende, og lod
bedømmende blikket glide ned af ham. Så ham an, inden han begyndte at
komme for tæt på, og hun tog et skridt tilbage, for hvert skridt han tog mod hende,
til hun til sidst stod op af et træ, med håndfladerne mod det fugtige bark.
Hun kneb let øjnene sammen. Så alligevel nysgerrigt på ham. ,,Er du slet ikke
nervøs for at rende rundt i en mørk skov alene?" hendes tonefald var ligeså roligt
men spørgende som hans. Hun kneb indgående øjnene sammen. Det gik først her
op for hende, at han nok ville undres eftersom hun jo også gik alene. At hun ikke var
som ham, vidste han jo ikke.

[voodoo]

Deacon:
jeg sprang op og fik fat i halsen på bjørnen, jeg bed godt fast
og ruskede til. Jeg stod på bag benene, massede mine for poter ind
i dens behåret bryst og havde et godt greb ved halsen, jeg ville
lægge den ned men den slog benene under mig fri, men jeg lod mig ikke
slippe.
Jeg kunne mærke noget blod fra den og jeg ruskede voldsomt videre,
jeg hang ik mere, jeg havde fået benene på jorden igen.

Drake:
jeg smilte en smule til hende. "men du gør jo det stik modsatte?
du står jo stille? og jo, en smule, men det opdagede jeg først..
da jeg var inde i skoven.." jeg smilte lidt skævt og kløede mig i bag håret,
så dum var man åbenbart når man gik i sin egen lille drømme verden. Jeg
slukkede for musikken på iPoden, så var nemmere at snakke, hvis hun altså
gad at snakke med mig.

[Violet Akers]

Violet tog sig selv i svagt at smile af hans ord, idet hun pludselig fornemmede
2 ulve. Hun lod hurtigt blikket glide rundt om sig, inden hun igen så på ham.
,,Du bør virkelig ikke være her.. " kommenterede hun i stedet, og så sig igen
hurtigt rundt, for at se, om de var i nærheden. Duften af blod ramte hendes næse,
og bekræftede hendes frygt; De var på jagt. Typisk mennesker, at være dumdristige
af natur. ,,Du bør virkelig gå... nu!" bed hun sig i læben, og begyndte igen at
gå. Nogen skulle jo sikre sig, at han kom helskindet ud, og ikke så noget, der ville
kunne afsløre hendes races eksistens.

[Idazzle :O]

Mary rev bjørnens ryg med hendes klør, hun knurrede vredt over at
den pokkers bjørn ikke ville dø! Det var naturens gang, men den gav
sig ikke! Hun kravlede længere op til dens hoved, og bed sig fast lige
bag ved dens kranium. Den måtte da snart være død nu!

[voodoo]

Deacon:
jeg fik revet et kæmpe luns kød af fra bjørnen,
men efter det lå jeg oss på ryggen af jorden, det tog lidt tid før jeg opdagede
hvad der var sket men jeg rejste mig hurtigt op igen og satte mine
tænder fast i det samme sår og jeg prøvede at dreje såret lidt rundt og det lykkes godt.
*Så dø dog!*, jeg slap og sprang lidt væk fra den, jeg knurrede
og kikkede den ind i dens ene øje, den så sur ud og bange ud.
Jeg sprang ind i den, første at vælte den og det skete og jeg hamrede mine tænder fast i maven på den, så hele mine snude forsvandte inde i dens mave.

Drake:
jeg så nysgerrigt efter hende, og forvirret. "Er.. er der noget galt?"
jeg fulgte hende, en smule uroligt. Jeg kunne ik rigtigt finde ud af hende,
bange, urolig, tosset, glad? forvirret. Nope, jeg tror ik det var nogle af
de dele. Jeg ventede på hende svar.

[voodoo]

( Idazzle & Violet Akers, sry jeg blir nød til at smytte /: men hyg jer (: