Efter skovløberiet

[Violet Akers]

Caféen var egentlig ikke så fuld, fordi de fleste
havde valgt at tage på bar eller diskotek, så der var god
plads til, at Violet kunne sidde i fred i hjørnet, ved vinduet.
De dybblå øjne så skiftevis ned i kruset med grøn te, og ud
på gaden, ned i kruset igen, inden hun nippede til teen,
i et svagt suk. To mennesker den selv samme dag hun var
kommet til byen, var godt nok overvældende. Hun havde
aldrig taget kontakt til mennesker, og på en eller anden
måde, havde mennesker mærket at hun var anderledes,
og havde aldrig turdet opsøge hende. Men her løb de endda
efter hende. I sine egne tanker rystede Violet helt forundret
på hovedet, og sukkede roligt. Det var.. ikke helt sådan hun
havde forestillet sig det ville være, at flytte.

[Loan | Kallie, Dean & Arianna]

Dean
Den høje muskuløse fyr var lige kommet hjem fra flyvevåbnet, de havde været på øvelse hele natten og det meste af dagen, og efter et par timer i toget, trængte han til noget at spise og drikke før han skulle hjem og sove et par timer. Han gik ind på en lille café i fuld uniform og tog den lille hat af da han trådte indenfor og gik hen og smed tasken på gulvet ved et bord. Hans øjne var mørke af udmattelse, det have været en anstrengende nat og det kunne mærkes på ham. Da en ung servitrice kom hen til ham rettede han sig let op og bestilte en burger, pommes og en stor fadøl og lod blikket glide rundt. En mørkhåret kvinde fangede hans blik og han sendte hende et skævt smil før han sænkede blikket, fordi der var så lidt mennesker kom hans mad hurtigt.

[Violet Akers]

Violets blik som uvilkårligt hvilede rundt omkring, og da det gik op for hende,
at hun havde kontakt med en mand - endnu et menneske - slog hun forskrækket
blikket ned, i en svag rødmen, som hun gemte, da hun hævede kruset og igen nippede
til sin te. Både det at han var menneske, men også at han så ud til at være den
trænede, hårde type, gjorde, at hun mere havde lyst til at se væk, i stedet for, at
lade sin nysgerrighed se videre på ham.

[Loan | Kallie, Dean & Arianna]

Dean
Han kunne ikke lade være med at smile over kvinden da hun så pludseligt vendte blikket væk fra ham, da maden kom takkede hans høfligt for det og gav sig til at spise. Han sukkede dæmpet da det var dejligt med et måltid mad. Hans blik gled igen rundt, mens han tyggede af munden, de enkle mennesker der sad derinde havde kastet et blik på ham, nok mest fordi han stadig bar sin uniform. Han betragted den sorte hat der lå ved hans side på bordet, det havde taget lang tid at komme dertil hvor han var nu i hirakiet derinde.

[Violet Akers]

Violet vendte det ene øre mod hans bord, men eftersom han bare
takkede for maden, så hun mere afslappet ud igen. Hun havde ikke lige regnet
med at han ville snakke med hende, men af en eller anden årsag, blev hun
mere rolig, og hun vovede igen, at slå blikket mod ham. Trods alt, var hun
ikke blevet slået ihjel af de mennesker, der havde opsøgt hende tidligere.
Hun betragtede nysgerrigt hans uniform. Hvad den betød, anede hun ikke.
Men den så fancy ud. Måske var han højt i hierakiet? Hvad vidste hun også
om den slags? Lige netop ingenting

[Loan | Kallie, Dean & Arianna]

Dean
Han løftede automatisk blikket da han følte han blev betraget, kvinden igen. Han betragtede let hendes øjne med et lille smil, hun var yndig som de fleste kvinder i byen. Han sænkede blikket og fik spist op med et tilfreds suk og lænte sig en smule tilbage. Servitricen kom hen og han fik betalt for sin mad og drak det sidste af fadøllen. Han vekslede et par ord med hende ganske dæmpet og hun forsvandt før hun kom tilbage med en ny te og gik hen med den til hende og sagde den var fra ham af. Han rejste sig op og tog hatten på igen og trak tasken over skulderen.

[Violet Akers]

Da fyren igen så på hende, slog hun straks blikket væk, som
han opfangede at hun så på ham, og bed sig let i læben. Som servitricen
kom hen til hende med teen, så hun helt forvirret fra servitricen, hen til
fyre og tilbage mod servitricen igen, inden hun ivrigt rystede på hovedet.
Det var jo helt forkert. ,,Jamenjamen.. Nej, det kan jeg da ikke tage imod?"
protesterede hun, og så på teen, som var den giftig. Ikke fordi hun ikke
vile have den, på grund af ham, men fordi det virkede helt forkert at lade
andre betale for sig. ,,Jeg vil gerne betale for den så.." kom det stædigt fra
hende. Den stakkels servitrice så hjælpeløst mod ham, og forklarede Violet, at
han jo allerede havde betalt. ,,Men.. Hey, vent lige" kom det hurtigt fra hende,
inden hun gik efter hende.

[Loan | Kallie, Dean & Arianna]

Dean
Han stoppede undrende op da han hørte kvindens stemme som bad ham vente. Han drejede let i kroppen og betragtede hende som hun nærmede sig med et nysgerrigt blik. Han vendte sig helt imod hende, han havde ikke givet den af nogen særlig grund, mest fordi den ikke så spor dampende varm ud længere, og kold te? Nasty! ,,Ja?" spurgte han undrende og betragtede hende med et skævt smil.

[Violet Akers]

Så snart han vendte sig mod hende, stoppede hun brat op, og
så ham tøvende i øjnene, inden hun rodede i sin taske, og stak ham de
penge, en te kostede. ,,Her.." hun rakte pengene ud mod ham.
Først her gik det op for hende, at det ville betyde berøring - også selvom
det ikke var slemt overhovedet. Men den her kontakt til mennesker, var
bare så ny for hende. ,,Jeg.. hvorfor betalte du?" nysgerrigheden tog
dog over, og hun rynkede undrende på panden. At lære at forstå mennesker,
lærte hun nok aldrig.

[Loan | Kallie, Dean & Arianna]

Dean
Han betragtede let de penge hun havde fundet frem, han holdte let om hendes håndryg med den ene og lukkede hendes hånd sammen om pengene med den anden. ,,Behold dem, nu har jeg brugt 1½ døgn i bomberi, så det vidst på tide jeg gør en god gerning for nogen.." sagde han med en rolig stemme med blikket hvilende i hendes. Han slap igen hendes hænder og stak sine egne i lommerne.

[Violet Akers]

Undrende så Violet på hendes hånd, som han lukkede den,
inden hun så løftede blikket op til hans i ren forundring. Hun rynkede
let på panden, og vidste ikke helt hvad hun skulle sige. ,,Bomberi?"
tanken om ham og våben var på sin vis skræmmende. Pludselig var han
ikke et svagt menneske, men rent faktisk et menneske, der ville kunne
gøre hende ondt. En af truslerne. ,,Jeg bryder mig ikke om at tage
mod tjenester, uden at have gjort noget i forvejen, eller at skylde en tjeneste!"
prøvede hun at afslå hans ellers venlige tilbad.

[Loan | Kallie, Dean & Arianna]

Dean
Han betragtede hende undrende, de fleste kvinder havde ikke gidet opsøge ham af den simple grund som en kop te, de ville have set det som et billigt scoretrick. ,,Jeg har været på øvelse de sidste 1½ døgn.." forklarede han og vendte skulderen til hvor der sad flyvevåbnets mærke, de to vinger. Han rankede sig en smule op i kroppen da han var stolt over at kunne bære den uniform med stolthed.

[Violet Akers]

,,Jeg.. kender ikke så meget til jeres uniformer.. " indrømmede
hun i et svagt, skævt smil, og vendte igen blikket ned mod mærket.
,,Men kan gætte mig til at det er noget i retningen af flyvevåbnet?"
spurgte hun, og lagde hovedet let på skrå, for bedre at kunne betragte det.
I det mindste betød det da, at han ikke ville gå efter den specifikke type
hun var - eller ville de? Hun sank en klump ved tanken, og vendte straks
de dybblå øjne mod han igen. Nærmest for at sikre sig, om han virkelig
også var den, han gav sig ud for at være.

[Loan | Kallie, Dean & Arianna]

Dean
Han gjorde et nik da hun gættede rigtigt, han havde aldrig brudt sig om at være fodfolk, han havde det bedst i himlen i sin F-16. Han betragtede hende gyldne øjne med et lille smil, det var specielt men pænt, noget han havde set ved en anden pige os, Sony hed hun vidst. ,,Dean Mower.." præsenterede han sig og rakte hende hånden da han kom i tanke om han slet ikke havde præsenteret sig siden hun kom hen til ham.

[Violet Akers]

Violet tog sig i, forsigtigt at stryge hånden over mærket i et svagt smil,
inden hun igen trak hånden til sig, og igen så op på ham, igen noget forbeholdt.
,,Violet... Violet Akers.." hendes blik gled ned til hans hånd, da han strakte
den frem, og han ville give hende hånden. Først bed hun sig i læben, overvejende,
inden hun så selv rakte hendes hånd frem, og gav ham et håndtryk. Alligevel et
solidt, fast et, inden hun så smilede venligt og høfligt.