|
|
Post by Aura ~~ on Feb 19, 2010 13:17:43 GMT -5
Med et sagte åndedræt kom den store ulv luntende. Han var umådeligt vred, og derfor havde han ikke formået at ændre for til menneskeskikkelse igen. Det værste var at hans temperament løb af med ham, oftere og oftere. Idag var det f.eks en kommentar fra en anden mand. En lille provokerende kommentar og straks måtte han flygte ind i skoven, hvor udyret slap løs. Han havde på fornemmelsen at han var så følsom fordi han ikke havde set Kallie i evigheder. Nervøsitet, bekymring var ikke en god blanding. Det kunne korte lunten ufattelig meget af. Der lød en dæmpet knurren fra ham, og let svirpede han med halen. Han stoppede op, og lagde ørerne ned. Der lød en dyb sukken, og han satte sig ned. Caleb bed tænderne sammen, og lod blikket glide rundt. Han savnede hende, hvert minut der gik.
|
|
|
|
Post by Loan | Kallie, Dean & Arianna on Feb 19, 2010 13:27:24 GMT -5
Kallie
Den unge kvinde sad inde i skoven, hun var iført sine lyse jeans og den hvide vinterjakke. Hun havde været fordi lægen for at få fjernet sine sting efter det sidste angreb på hende, den lette hovedpine fra drukturen igår var ved at fordufte. Hun havde haft brug for at komme lidt ud og bare tænke, hun var ikke vant til at føle det savn hun følte til Caleb, og det skræmte hende lidt. Hun strøg det røde pandehår om bag det ene øre og krydsede let benene, hun havde placeret sig på en væltet træstamme og sad bare og nød den friske luft der var i skoven, langt fra bilos og larm. Hendes hænder gned imod hinanden idet hun rejste sig opgivende op.
|
|
|
|
Post by Aura ~~ on Feb 21, 2010 10:19:26 GMT -5
Den store hanulv bakkede mange skridt ved lyden af et andet menneske. Ørerne lå ned i nakken på ham, og hans muskler var spændte. Men i det samme ramte vinden hans snude, og med et blev de gule øjne ganske opmærksomme. Den store ulv sagde nogle sjove lyde, og kort tid efter havde han samlet sig nok til at forvandle sig til menneske igen. Han trådte væk fra sit skjulested og så over på Kallie, der stod dér. Hans mørke øjne scannede hende lynhurtigt, for at se om der var noget åbenlyst galt. Men det virkede ikke sådan. På Caleb kunne man dog finde over hans øjenbryn et langt sår, samt en masse småsår. Han var kommet op at toppes med en anden for nogle dage siden, og havde fået et par på hovedet. Caleb rømmede sig lavmælt, og så med rolige øjne over på Kallie der stod meter fra hende. Han kunne ikke rigtig flytte sig, stod mere bare og nød synet af hende.
|
|
|
|
Post by Loan | Kallie, Dean & Arianna on Feb 21, 2010 10:30:02 GMT -5
Kallie
Hun trak vejret dybt og drejede en smule rundt på hælene og mødte hans blik. Hun stod som forstenet og vendte sig helt op, mens et lille smil ganske stille trådte frem på hendes læber. ,,Caleb.." hviskede hun dæmpet og sprang ivrigt hen i hans favn med armene om han hals. Hun nød duften og følelsen af at have ham tæt på sig. Hun kyssede kærligt hans hals og kind, helt op til munden før det gik op for hende at han var såret. ,,Hvad er der sket?" sprugte hun bekymret og betragtede hans sår med en sørgmodig mine.
|
|
|
|
Post by Aura ~~ on Feb 21, 2010 10:35:24 GMT -5
Det gibbede i ham, da han så hendes øjne igen, da han mødte hendes blik. Det var så lang tid siden han havde set hende, så lang tid siden han havde holdt om hende. Han knyttede sine hænder, men brød ud i et smil da hun sprang i armene på ham. Han knugede hende indtil sig, "Jeg har savnet dig, søde." Lød det fra ham ned i hendes hår. Inden han gengældte hendes kys. Han strøg hende blidt hen over håret, med bløde hænder. Inden han betragtede hende, men så skævede han let væk da hun spurgte til hans sår. "Der var bare en mand der gennemskuede mig, han vidste åbenbart lige præcis hvilke knapper han skulle trykke på, for at få mit pis i kog. - Han kategoriserede mig, som det sociale tilfælde, som ham der er en skændsel for samfundet, og så snakkede han om kærlighed, om hvordan jeg sikkert bare voldtog kvinder og var ligeglad med deres følelser .." Svarede han, ganske sagte. Godt nok havde han aldrig voldtaget kvinder, men følelserne havde ikke betydet særlig meget for Caleb. Han holdt hende tættere indtil sig. "Og som fyre nu gør .. så slog vi lidt på hinanden." Mumlede han senere.
|
|
|
|
Post by Loan | Kallie, Dean & Arianna on Feb 21, 2010 10:43:22 GMT -5
Kallie
,,Jeg har også savnet dig kære.." sagde hun i en blid tone og lagde hovedet let på skrå mens hun betragtede ham. Han fik hendes hjerte til at gå amok, hun følte hun kunne lette på en lyserød sky i hans selskab, men da han forklarede hvordan han var kommet til skade svandt smilet stille ind til ingenting. ,,Er det meget slemt?" spurgte hun lettere uroligt og lod blikket glide over hans ansigt, hun lagde de bløde chokolade duftene hænder på hans kinder og kyssede ham blidt på munden. ,,Og du er bestemt ikke nogen skændsel for noget samfund men den mest vidunderlige LG der findes.." sagde hun i en opmuntrende tone og lagde hovedet ind til hans brystkasse.
|
|
|
|
Post by Aura ~~ on Feb 21, 2010 10:49:09 GMT -5
Der lød en sagte sukken fra ham, da hun lagde sit hovede indtil ham og blidt hvilede han sit ovenpå. Kallie betød uendelig meget for ham, hvilket også gjorde ham bange. Bange fordi han så kunne ende med at blive såret hvis hun så hvilken fyr han i virkeligheden var. Den kedelige, ligegyldige og .. rædsomme fyr. Han bed tænderne sammen, og spændte i musklerne ved tanken. Han rystede på hovedet, og kyssede hende i panden. "Nej, det er det ikke. Du burde måske være urolig for ham den anden, LG'er har jo flere kræfter end et menneske." Sagde han, og trak på skuldrende for ligesom at sige at det ikke var hans skyld. Han gengældte atter hendes kys, og lod hænderne glide ned langs hendes sider. "Det ved jeg ikke om jeg er .." Mumlede han sagte, og så hende i øjnene. "Men nok om mig, jeg er langt mere bekymret om dig. Hvordan går det, smukke?" Spurgte han. Det var tydeligt hvad han hentydede til. Det med den afslørede hemmelighed, og de mange smerter hun havde haft sidst han så hende.
|
|
|
|
Post by Loan | Kallie, Dean & Arianna on Feb 21, 2010 11:01:19 GMT -5
Kallie
,,Når man ser bort fra både du og Elijha forlod mig i nødens stund når lægen ville stikke en nål i mig for at fjerne sting, så har jeg det overraskende godt.." sagde hun drillende og nød bare at lytte til hans hjerte, duften af ham. Kærligt strøg ind fingrene igennem hans hår. Hun havde et lille smil på læberne, hun havde tydeligvis savnet ham utrolig meget. ,,Du må aldrig nogensinde forlade mig igen så længe Caleb!" sagde hun i en bestemt tone.
|
|
|
|
Post by Aura ~~ on Feb 21, 2010 11:19:05 GMT -5
Caleb rynkede kort i panden og så ned på hende, med et spørgende udtryk i øjnene. "Hvem er Elijah?" Spurgte han dæmpet, og betragtede hende. "Så du er helt klar igen nu, uden sting og .. andre dimser?" Spurgte han roligt, og lod blikket glide omkring i skoven. Han trykkede hende let indtil sig, og lod blikket møde hendes med et roligt smil. "Bare rolig, jeg forlader dig aldrig nogensinde igen." Mumlede han og kyssede hende blidt med et smil. Inden han drejede hende rundt så hun var ved hans side. Han bevægede sig fremad med armen om livet på hende, på vej ud af skoven igen.
|
|
