|
Post by Jackline Monica .:. Jonas on Mar 11, 2010 13:48:14 GMT -5
Hun så smilende op på ham imens de kønne og mørke øjne kiggede op på ham, han var højere end hende. " mmmh charmen " gentog hun, og kunne sagtens forstille ham som en være charmøre. " ikke ? " spurgte hun undrende inden hun grinte mildt " neij det ved man aldrig " svarede hun drilsk imens hun grinte mildt imens hun rystede på hovedet. Han fik hende faktisk til at smile , hun var som regel altid i godt humør, men hans selvskab, der bredte smilet sig lidt mere på hendes læber. " fyre " svarede hun drillende igen imens hun grinte og daskede helt blidt ud efter ham igen, nok hendes eneste forsvar som sådan. " aarhg det ved jeg nu ikke, hvorfor skulle jeg ikke kunne få fat i dig ? " spurgte hun muntret med en drillende klan i den blide stemme inden hun rykkede lidt " hey hey du " og rakte drillende tunge igen
|
|
|
Post by David Reeves on Mar 11, 2010 14:19:17 GMT -5
Et smådrillende smil spillede roligt over hans læber, mens han så hende i øjnene i et par sekunder. "Præcis." Han nikkede med et lavmælt grin. David havde altid let til smil og latter, og var dejligt ukompliceret at hænge ud med. Han skjulte aldrig noget, og var altid ligetil og uproblematisk, ligesom han sjældent dømte folk på forhånd, og havde det med at se de gode ting, frem for de dårlige. Han bed sig let i læben, og lod sine hænder glide ned i lommerne på de mørkeblå jeans. Med sin venstre skosnude puffede han til en stor muslingeskal, der lå i det fine sand. "Kan du slå smut?" Hans blik faldt på hendes mørke øjne igen, over den spontane tanke, han lige fik, og som han kiggede på hende, bredte der sig et stort, uskyldigt smil i hans ansigt. "Fordi jeg er stærkere.. og sejere... ooog hurtigere end dig." Smågrinende trak han på skuldrene, med et drillende glimt i sine næsten sorte øjne. I et par sekunder brød månens svage lys atter igennem skydækket, og det blege lys fik hans øjne til at glitre som mørke diamanter. "Tror du ikke?" tilføjede han, og trak uvilkårligt på smilebåndet.
|
|
|
Post by Jackline Monica .:. Jonas on Mar 11, 2010 14:35:42 GMT -5
Jackline grinte mildt af ham og lod blikket glide ud mod havet, hvor det brusede let, og bølgerne blev fladet ud nu længere de kom ind. " tosse " sagde hun smilende og atter var blikket vendt mod ham i et blidt smil. " fryser du fingerne ? " spurgte hun drillende efter hans kommentar om hun, frys, kunne hun lige give ham lidt igen. " slå smut? tjaa det lang tid siden jeg har gjort det " svarede hun i et smil og huskede tilbage på tiderne sammen med sin far og hende nede ved stranden og storbror der rendte rundt og prøvede på at score pigerne når de var på stranden. hun vågnede helt op over hans kommentar om han var stærkere og det " nååårh ja, eij okay stærkere er du nok ja, men jeg er smukkest og sødest " svarede hun drillende igen " skal nok få fat i dig hvis jeg vil " svarede hun kækt og smilte helt kært
|
|
|
Post by David Reeves on Mar 11, 2010 15:02:38 GMT -5
David så forarget på hende med åben mund, og lod som om han blev fornærmet, da han trak hænderne op ad lommerne igen, og lagde armene over kors. "Tosse? Ej, nu er jeg sur," annoncerede han drillende, og lo hæst en enkelt gang, inden han muntert puffede til hende med skulderen med et skævt smil. "Ja, det kan jeg nok godt gå med til så," gav han hende grinende ret, og så på hende, inden han himlede dramatisk med øjnene. "Tssh.. Det skal du jo sige." Han blinkede drillende til hende, og vendte blikket ud over den mørke, rolige vandoverflade. Målrettet, som om han helt præcist havde udvalgt dem, bukkede han sig hurtigt ned, og fandt to helt flade sten frem fra sandet. Han rettede sig op igen, og så udfordrende på hende, mens han vejede de to mørke sten i håndfladerne. "Er du frisk?" spurgte han så, og fyrede hurtigt den ene sten ud over vandet. Med en utrolig hastighed hoppede den utallige gange, inden den omkring 150 meter ude, forsvandt i bølgerne. Et menneske ville aldrig nogensinde have kunnet kaste den så langt, men David var jo også en ulvedreng, med unaturlige kræfter. Han hoppede triumferende en gang, som et lille barn. "Hah! Slå den," udfordrende han hende begejstret til, og rakte den anden sten mod hende. [/blockquote]
|
|
|
Post by Jackline Monica .:. Jonas on Mar 11, 2010 15:16:43 GMT -5
" eij det må du ik være ? " svarede hun med dådyr øjne og tog et skridt til siden " uh pas på du " grinte hun mildt inden hendes blik faldte ned på de to sten han samlede op og nikkede smilende " mm " hun så igen ud over havet og lagde hovedet på skrå, kort kom et tænkende blik frem i hendes øjne. Hun fik nogle gange de her tænkende blikke , ting der lige slog hende med ét. " hmm ? " mumlede hun undrende inden hun nikkde i et smil " ja da bare kom an " svarede hun med et udfordrende smil inden hun grinte muntret over hans dans " jaaa ork det bliver let " svarede hun drilsk og snuppede den anden sten fra hans , hun vejede den lidt i sin hånd inden hun lod blikket glide ud på havet, det blev svært at slå ham , for ikke at sige meget svært, det var virkelig længe siden hun havde prøvet det og så en smugle tænkende ud , inden hun fyrede den hurtigt afsted
|
|
|
Post by David Reeves on Mar 11, 2010 15:41:52 GMT -5
Smågrinende gik David om på den anden side af hende, så han stod ved siden af hende, med front ud mod havet. "Ja, ja," svarede han bare overbærende, og så på hende med det største smil. Mens hun åbenbart stod og tænkte, og overvejede sit kast, eller sådan noget underligt noget, lod han en hånd løbe igennem sit hår. "Hold da op, hvor det knager, hva'?" drillede han hende grinende, og bed sig i læben med et stort smil. Han lagde armene over kors, og så bedømmende på hende, da hun endelig kastede stenen afsted. "Tillykke.. Nu er jeg officielt 100 år gammel," kom det fra ham med et drillende suk, hentydende til, at hun havde været så længe om det xD. Han var overbevist om, at hun ikke ville kunne slå ham. [/blockquote]
|
|
|
Post by Jackline Monica .:. Jonas on Mar 11, 2010 15:48:16 GMT -5
Hun så længe efter stenen " mester kast det der " svarede hun drilsk inden hun skubbede blidt til ham " hold dog op, det bare geniet der tænker " sagde hun drillende og så lige hvor stenen forsvandt ned på bunden af havet. " gud så skal du jo have brev fra dronningen også må jeg heller bage kage " sagde hun drillende " skal du have din rolator ?" spurgte hun drillende i et ganske stort og uskyldigt smil
|
|
|
Post by David Reeves on Mar 11, 2010 16:28:53 GMT -5
David himlede uskyldigt med øjnene, da hun kaldte det et mesterkast, og fløjtede triumferende. "Sikkert," drillede han hende, og kneb bedømmende sine mørke øjne lidt sammen, og så efter hendes sten, da den endelig forsvandt i de lette bølger. Han skulle lige til at påstå, at hans sten ihvertfald var røget længere ud, da hun annoncerede, at hun var et geni, og han derfor sendte hende et smådrillende, lidt flabet smil. "Geniet? Yeah, right!" Han grinede, og skubbede uskyldigt til hende med sin albue. "De nåede nogenlunde lige langt, gjorde de ikke?" Han kiggede ned på hende, og lod igen sine hænder glide ned i lommerne på sine jeans, og trak skuldrene lidt op omkring ørene. Det var efterhånden blevet lidt koldt, og han havde ikke ligefrem særlig meget tøj på, selvom han ikke ville sige, at han frøs. Den kølige vind var bare begyndt at føles lidt ubehagelig mod hans bare hud. Han rynkede panden, da hun begyndte at snakke om kage og dronningen. "Ha, ha, hvor er du dog bare sjov," kom det sarkastisk fra ham, inden han rakte tunge efter hende, og sparkede lidt til en sten, der lå i sandet foran ham.
|
|