Saltvand og skumsprøjt..

[David Reeves]

Med ét brød månen igennem det mørke skydække, og kastede sit blege lys ned over den øde sandstrand. Det ellers kedelige sand lyste nærmest helt hvidt, hver en sten glimtede svagt, og månens bane kunne anes i det mørke vand. Så gled de mørke skyer igen ind over månen, og alt lå igen hen i mørke. Eller, sådan ville et menneske sikkert se det. David, som sad på et stykke drivtømmer, der var strandet i sandet, et par meter fra havet, kunne med sit skarpe syn stadig se alting helt klart. Han lukkede øjnene, og tog en dyb indånding, mens han nød at mærke den stille vind på sin hud. Herude ved kysten var luften, med duften af saltvand blandet med tang, utroligt forfriskende. Han åbnede langsomt øjnene igen, og samlede en flad sten op fra sandet. Han vejede den kort i hånden, inden han fyrede den ud mod havet, hvor den hoppede utallige gange hen over vandoverfladen, for så, omkring 100 meter ude, at forsvinde i de lette bølger. Den unge, muskuløse fyr rejste sig fra drivtømmeret, og begyndte at gå langs stranden. Trods det rimeligt kølige vejr, havde han ikke andet end et par afklippede cowboybukser på, og en løs, mørkeblå tshirt uden ærmer. Han frøs overhovedet ikke. Han lod blikket glide rundt, og sukkede opgivende. David hadede at være alene. Det gav ham en underlig følelse af ensomhed i kroppen. Han havde bare ikke kunnet holde ud at være derhjemme her til aften. Garret, hans far, var så pisse stresset for tiden, og fandt på de mest langt ude regler. Det var overhovedet ikke gået op for ham, at David rent faktisk for en uge siden, var fyldt 18 år, og dermed var voksen. Praktisk talt, kunne han jo gøre som det passede ham, men Garret behandlede ham stadig, som om han var et barn, der ikke kunne tænke selv. David skar tænder, og sparkede til en bunke tang med sine udtrådte Nikesko.

[/blockquote]

[Jackline Monica .:. Jonas]

Jackline havde pakket sig ind i sin uldjakke hjemmefra, selvom kalenderen stod på Marts , var sneen atter ikke helt væk, og nede ved havet var det lidt køligere end inde i byen hvor husene dækkede for den svage vind der var som tog i hendes lange løse og gyldne hår der dansede ligeså elegant i vinden. hun havde skam os bevæbnet sig med hansker imens hun holdte armene let omkring sig. Selvom det var mørkt kunne hun sagtens se hvor hun gik. Kort stoppede hun op og rettede kort på de tæt siddende jeans som blev fuldført med et par lang skaftede støvler der var flade. Hun sukkede helt blidt og brød let stilheden der var her i mørket

[David Reeves]

Med ét stoppede den unge fyr op, og lyttede intenst. Hans skarpe sanser opfangede alt omkring ham; den sagte, brusende lyd af bølgerne, der drev ind over sandet, lyden af vinden i trætoppene, og de få biler som sneglede sig afsted længere inde mod centrum. Duften af saltvand, tang, sne, og de nye skud på træer og buske, som blandede sig sammen til en mærkværdig duft af forår. Alt sammen velkendt og så.. alligevel ikke. Der var en ny fært, en fært han ikke var stødt på før. Ulv. Loup Garou.. En artsfælle, han ikke havde hilst på. Han så hende helt klart trods mørket. Hun gik længere nede ad stranden, omkring 150 meter fra ham. Hendes gyldne hår dansede i den lette vind, og blæste hendes fært endnu kraftigere imod ham. Hun kunne ikke være en fjende. Det så hendes kropssprog alt for afslappet ud til at være. Sekundet efter bredte der sig et smil omkring Davids fyldige læber, så hans hvide tænder skinnede i kontrast til hans brune hud. Selvskab! Hans næsten sorte øjne glimtede svagt i mørket, da han begyndte at gå mod hende med lange, smidige skridt. "Hey! Dig der!" Hans tonefald var helt normalt, selvom han var langt væk; hun ville sagtens kunne høre ham.

[/blockquote]

[Jackline Monica .:. Jonas]

Jackline var stoppet lidt op imens hun bare stod i sin egen lille verden, hendes øre opfangede alt nu, havet der brusede lige foran hende, vinden der suste let, ikke stormvind langt fra, det var en ganske blid vind. Men hendes øre og lugtesans opfangede også noget andet, ikke bare havet og hvad der ellers var omkring hende, en mand? en ulv fra samme gruppe det var vist og hendes opmærksomhed blev hurtigt vagt til live da han ligefrem kom hen mod hende og snakkede til hende, han virkede overhovedet ikke faretruende på nogen måde, ellers ville hun nok have stukket halen mellem benene, men lige nu stod Jackline helt roligt med fronten mod ham " Hey " svarede hun i det blide smil der lyste det kønne ansigt op

[David Reeves]

Smilet omkring Davids læber blev blot større, da hun fik øje på ham. Sådan var han; altid imødekommende, og det var nemt for ham at snakke med folk. "Hey," hilste han igen overfladisk, med et stort smil, da han nåede tættere på hende. I en brøkdel af et sekund gled hans blik over hende, hvor han ubevidst indprintede sig hendes ansigtstræk. Han vidste, at han ville kunne genkende hende hvornår det skulle være. Davids hukommelse var næsten fotografisk. Han kunne huske stort set alt, hvis han lige gad koncentrere sig om det. "Du har lige reddet min aften! Havde seriøst troet, jeg skulle rende rundt herude alene det næste laaange stykke tid. Alting virker bare så forladt for tiden. Folk har travlt med alt muligt," fortsatte han uvilkårligt, og stoppede op foran hende. Hans stemme var melodisk, fløjsblød og rar at høre på. Han rakte høfligt en hånd frem mod hende. "Jeg hedder David forresten. Jeg tror ikke vi har mødt hinanden før?" Et venligt, drenget smil var at se omkring hans læber.

[/blockquote]

[Jackline Monica .:. Jonas]

Hendes øjne studerede let den unge fyr og uden at lægge mærke til det lagde hun en smugle hovedet på skrå. Jackline så lettere overrasket på ham, " har jeg ? " spurgte hun muntret inden hun grinte mildt " jamen så var det godt jeg bevægede mig ud " svarede hun i et muntret men blidt smil , og nikkede så anerkendende til det sidste med folk havde travlt " har heller ik set nogen længe , så de må have gang i noget spændende " sagde hun smilende og samlede så ligeså let det vilde hår i en løs hestehale inden hun tog hansken af, blot nogle tynde hansker, der lige lunede lidt. Blidt trykkede hun hans hånd, slike blød og helt fin. " neij tror ik vi har stødt på hinanden før, jeg er Jackline, bare Jackie eller line " svarede hun ham med det blide smil om sine læber

[David Reeves]

David så hende i øjnene med et drillende smil, og trak skuldrene lidt op omkring ørene. "Mmmh," han trak lidt på det, inden han lo hæst en enkelt gang. Det var heldigt." Han nikkede, og forsatte hurtigt: "Ellers var jeg sikkert død af kedsomhed," kom det fra ham, i et påtaget melodramatisk tonefald. Et nysgerrigt glimt var at se i hans mørke øjne, inden han så trak overvejende på skuldrene. "Ja.. Ellers laver de sikkert bare noget mere fornuftigt, end at rende rundt herude.. Som at lave lektier.. Hvilket jeg måske burde." Han hentydede mest til dem på hans egen alder, og skar sarkastisk ansigt. Hans blik gled ned på hendes hånd. Han observerede, at hun trak nogle tynde handsker af, og hævede et øjenbryn. "Fryser du?" spurgte han overrasket, og så mere grundigt på hende. Hun havde vildt meget tøj på! Upraktisk, i forhold til hvad hun var.. Eller måske kunne hun bare styre sit temperament i højere grad, end David kunne. På det sidste var der gået en masse tøj til, når han i et anfald af raseri havde skiftet form. Han så op i hendes øjne igen, og nikkede en enkelt gang. "Jackie," bekræftede han, og smilede skævt til hende.

[/blockquote]

[Jackline Monica .:. Jonas]

Blidt tog hun igen hansken på i et lille smil inden hun grinte af hans svar " eij det kan vi ikke have, du m¨å ik dø af kedsomhed " grinte hun helt mildt imens hun rystede smilende på hovedet. Hun studerede ham atter engang med de kønne øjne inden hun smilte " jaa det kan være . det jo meget fornuftigt at få dem lavet , jeg har lavet mine " svarede hun smilende, Jackline var lidt af en stræber og gjorde meget ud af sit skole arbejde, især når det var sidste år på gym inden hun skulle videre, var det virkelig vigtigt med gode karakter. I hendes verden var det altså. Jackline blev revet ud af sine tanker og nikkede let " jaer men har os lige lagt syg men fryser altid som en lille hund bogstaveligt talt " svarede hun i et lille grin, hun var jo en hund i den forstand "nemlig David " kom det smilende fra hende

[David Reeves]

David himlede med øjnene og sukkede tungt, som om han skulle til at lave noget vildt anstrengende, som han bare ikke gad. "Jeg er lidt bagud med mine sidste afleveringer.." forklarede han, og lavede en grimasse. "Eller, det vil sige meget bagud," rettede han det til, og rystede kort på hovedet, inden han så på hende igen. "Er du begyndt at søge ind på college og sådan?" spurgte han, og lagde hovedet lidt på skrå. Det var det store samtaleemne blandt hans normale, menneskevenner for tiden. Hvem der søgte ind hvor, og hvem der havde fået svar, hjælp til at udfylde ansøgningsskemaer og alt det der. Selv havde David kun sendt én ansøgning afsted, men han regnede ikke med, at han skulle på college. Hans far brugte allerede rigeligt med penge på hans søster Rebecca, som havde instisteret på at gå på Harvard og læse medicin. Hvis det ikke var fordi, at hun selv havde sparet op lige siden hun var helt ung, havde der ikke været råd til det. Han ville ikke have, at Garret skulle bruge sin allerede latterligt minimale pensionsopsparing, for at David kunne komme på college. Han brød ud i en hæs latter over hendes svar, inden han blinkede drillende til hende. "Wannabe-ulv," drillede han hende useriøst, og skubbede let til hende med albuen.

[/blockquote]

[Jackline Monica .:. Jonas]

" uuuuha da ikke godt " svarede hun blidt, Jackline var stik modsat altid foran. " hvor meget bagud ?" spurgte hun og lagde hovedet en smugle betragtende på skrå. " har søgt men ved nu ikke helt om det er det jeg vil, vil heller ind på noget design " svarede hun i et smil imens hun trak på hendes spinkle skuldre , godt nok var hun en læse hest, men nu manglede hun at komme ud og bruge sine kreative evner. " Hey du ! " grinte hun og skubbede blidt igen " kan jeg da ik gøre for " hun så på ham med helt kære øjne selvom det var svært at holde masken " indrøm det , det har været hundekoldt hele vinteren "

[David Reeves]

David trak lidt på det, og rykkede overkroppen lidt overvejende fra side til side, mens han smilede pligtskyldigt. "Øh.. Nok bagud til, at jeg ikke gider tage mig sammen til at lave det hele," indrømmede han smågrinende, og strøg sig kort over nakken. Han slog blikket op i hendes øjne, da hun snakkede om sine planer, og nikkede bekræftende en enkelt gang. "Spændende." Han smilede skævt, og rullede med øjnene over hende. "Det er fordi du ikke er andet, end en tæppetisser," rakte han barnligt tunge ad hende, og grinede lavmælt. David mente ikke noget med det, hvilket man også godt kunne høre på ham. Det var kun overfladiske drillerier; han kunne ikke finde på at være direkte ondskabsfuld med vilje. Han hævede et øjenbryn, og så drillende på hende, med et overlegent smil, selvom hun nu så ret sød ud, i sit forsøg på at holde masken. "Hvor er du langt ude! Det har det da ikke.. Rigtige ulve fryser ikke, uanset hvor koldt det er," forsatte han, og smilede rigtig irriterende til hende xD

[/blockquote]

[Jackline Monica .:. Jonas]

Hun løftede let blikket " David for pokker da " svarede hun rystende på hovedet og daskede blidt til hans skulder " dovne hund " sagde hun drillende i et stort smil " hey hvorfor himler du med øjnene ? " hun lagde endnu engang hovedet lidt på skrå. " tæppetisser ? " udbrød hun og lagde armene over kors med et alvorligt udtryg " Tæppetisser vil du da lige styre dig, er da en smuk lille hund der godt kan bide, ikke en tæppetisser hvad tænker du på ? " spurgte hun inden hun kom med et lille fnis. blidt daskede hun ud efter ham " joooe jeg gør altså " svarede hun og blinkede kært med sine øjne " bare fordi jeg ik har særlig meget fedt på kroppen " drillede hun og rakte tunge ligesom ham xD

[David Reeves]

David skuttede sig lidt og bed sig i læben. Han var faktisk kvik nok i skolen, og havde ikke de store problemer i nogen af fagene; eller jo, sætningsanalyse og den slags var ikke iblandt hans favoritter. "Jeg kører den bare hjem på charmen istedet for," smilede han useriøst, og grinede lidt. Han så hende ind i øjnene et øjeblik, og skar en sarkastisk grimasse; "Fordi at du skal have noget at spørge om," svarede han bare hurtigt tilbage, og sendte hende et småflabet, sødt smil. Hendes pludselige alvorlige udtryk fik ham til at bryde ud i et kort, hæst grin, og rykkede skulderen lidt tilbage, da hun daskede ud efter ham. "Nå jamen, så bevis det, 'lille, smukke hund, der godt kan bide'." Han trak læberne tilbage over tænderne og knurrede legesygt ad hende for sjov, inden en påtaget, forarget grimasse gled over hans ansigt; "Står du og siger, at du synes jeg er fed?" spurgte han så, og lagde ubekymret sit hoved lidt på skrå, så et par filtrede, sorte hårlokker faldt ned over panden på ham; Med sin utroligt muskuløse krop i forhold til sin alder, var han alt andet end fed.

[/blockquote]

[Jackline Monica .:. Jonas]

Jackline hev let en elastik frem der havde siddet om hendes tynde håndled, og samlede det lange hår i en løs knold inden hun fnis " uha da da charmen `? jaja det vil jeg gerne se " svarede hun med et drillende glimt i øjet imens hun blev færdig med at rette på hendes hår. Det gav hende et lidt mere kækt udtryg og håret virkede ikke så tungt om hendes ansigt, selv det lyse hår skam også var kønt til hende. hun fik let øjnkontakt med ham inden hun skulede drillende til ham " baaah mænd " grinte hun atter og betragtede ham endnu engang " vuf? " sagde hun helt uskyldigt inden hun brød ud i en mild latter over hans knurrede legesygt og knurrede helt blidt men drillende tilbage " jamen kan da ik sætte bide mærker i dig ? " sagde hun så med forundrende øjne og blinkede let " neij du ik ligefrem fed " svarede hun, for det var han da virkelig langt fra, han var muskoløs det var der ikke tvivl om, og hans muskler trådte let i kraft

[David Reeves]

Nysgerrigt lod han sit blik hvile på hende, da hun samlede sit hår med en elastik, inden han nikkede en gang. "Mmh, charmen," bekræftede han med et skævt, drenget smil, inden han lo en enkelt gang, en anelse usikkert måske. "Det skal du ikke ønske dig at se.. Så får jeg jo bare aldrig fred for dig igen," drillede han og vippede sigende med øjenbrynene. Faktisk var han ret genert, når det kom til andet end venskab, og havde altid vildt svært ved at snakke med piger, han kunne lide. Ikke at det skete ret tit, at der var én, han faldt for, selvom der da var mange, der kiggede efter ham. "Baaah, tøser," efterabede han hende, og skulede drillende tilbage. Han lagde hovedet lidt på skrå, og kneb beslutsomt læberne sammen for ikke at komme til at smile, da hun knurrede tilbage ad ham. Det lød ret sødt. "Nej, du har ret.. Det ville du ikke kunne. Fordi du ville nemlig slet ikke kunne få fat i mig!" Smågrinende skubbede han ud efter hende, og rakte tunge. Selvom han godt kunne ligne en, der var ældre end han egentlig var, så opførte David sig altid barnligt og knap så ansvarligt. Selvfølgelig kunne han godt tage ting seriøst, og føre en alvorlig samtale, eller påtage sig et ansvar, hvis han var i en situation, hvor det blev krævet af ham.

[/blockquote]