|
Post by Nadeli on Feb 5, 2010 12:51:52 GMT -5
[glow=red,2,300] Adrian var igang med at gøre klar til aftenen, den startede snart, og alt skulle være klart. Han stillede sig op på en forhøjning, der var lavet af sten. Han kiggede ned på nogen af de få der var kommet, han tænkte sin tale igennem, og håbede at alle ville komme, det ville de jo, medmindre de var lukket inde eller døde. [/glow]
|
|
|
Post by Loan | Kallie, Dean & Arianna on Feb 5, 2010 13:30:30 GMT -5
Kallie Hun vendte sit blik op imod himlen, hun lukkede øjne og rettede sig op i kroppen og gjorde et lille suk. Hun stod hjemme i den nye lejlighed der var rod overalt, og hun trængte til at komme udenfor. Hun trak sine sorte kawasaki sko og den hvide jakke med den brede krave vippet op. Hun lod håret glide ned over den ene skulder og låste sig ud af lejligheden. Selvom hun havde lovet sig selv ikke at vise sig ved flokken, ville skæbnen hendes noget andet, og helt ubevidst bevægede hun sig imod skoven. Hun nåede en stor lysning derinde men stod skjult mellem de mange træer, langt fra de andre som var begyndt at samle sig. Hun rynkede let på næsen og selvom hun gerne ville gå, reagerede hendes krop ikke.
|
|
|
Post by voodoo on Feb 5, 2010 13:40:22 GMT -5
Deacon: Kom endelig over til det festivallen. Mig og Rachel havde fuldtet hele vejen, en faktisk rar følelse, vi havde holdt hånd hele turen og jeg havde overvejet at flette fingre men havde ik gjort det. Nu stod vi og ventede sammn med de andre
Sony: Jeg stod og snakkede med nogle af varulvene på min egen alder. De var helt vilde efter det, jeg tog det nu med ro.
|
|
|
Post by Nadeli on Feb 5, 2010 13:45:30 GMT -5
[glow=red,2,300]”Godaften, mine køtere & tæver. I aften skal vi fejre månen, som vi gør hver måned. Jeg vil gerne byde velkommen til de nye i denne flok, jeg kan se at der er kommet mange nye ansigter. Nogen er stærkere end andre. Andre er mere.. Problematiske end andre.” Han lod sit blik falde på Kallie, som var en af de nyeste, og meget problematisk var hun. ”Vi vil starte vores fest med vores månedlige jagt… Og denne måned har jeg bragt jer, André, som har set en af vores slags, og levet sammen med en. Dette er en forbrydelse, som vi ikke tolererer” han kiggede over på en af de nyeste hun ulve, det var hendes mand. ”Dette ville vi selvfølgelig ikke kunne respekterer. Men siden der ikke er sket noget, og den skyldige er fanget!” sagde han højt. En mand blev bragt frem. Han blev sat foran Adrian, og Adrian gav et drilsk smil, ”så ser jeg ingen grund til at vi ikke kan starte vores jagt?” som han havde sagt det, fik han skåret mennesket med en kniv, hen over den højre arm. Adrian kunne lugte blodet, og kunne mærke hvordan hans øjne forandrede sig. ”Men husk, når han over floden, så er han fri!” han smilede til dem alle. ”Held og lykke” sagde han til det ynkelige menneske, med en sarkastisk undertone. Han kiggede ud på hans flok "Sig farvel, til jeres byttedyr, og ønsk ham alt hel.. Han får brug for det.." Lugten af blod var stærk nu. Han holdte sig i kontrol.[/glow]
[glow=white,2,300]Rachel:
Hun holdte Deacon i hånden, men klemte til ved lugten af blod. En knurren kom fra hendes strube, selvom den ikke var særlig høj. Hendes øjne begyndte at lyse, og hun stirrede på mennesket, hun lovede sig selv ikke at dræbe mennesket.[/glow]
|
|
|
Post by voodoo on Feb 5, 2010 13:53:01 GMT -5
Deacon: jeg smilede ved lugten og slikkede mig om munden. Fyren skulle dø og jeg ville gøre det! Jeg så på Rachel og smilte, hun klemte til med hånden men det gjorde mig intet. Jeg kikkede op på fyren, jeg var ivrig.
Sony: jeg kikkede der op og smilte lidt men jeg forstod ik hvorfor, jeg vil ik dræbe så jeg fjernede smilet. Jeg så op på ham, han så ynkelig ud. Jeg sukkede. Jeg kunne mærke hvordan jeg havde lyst til at forandre mig.
|
|
|
Post by Loan | Kallie, Dean & Arianna on Feb 5, 2010 13:53:58 GMT -5
Kallie Kallie gjorde store øjne da hendes stedfar blev bragt frem, hun styrtede frem fra sit skjul mellem træerne og løb direkte imod ham. To store mænd greb fat i hendes arme og næsten greb hende i luften før hun nåede sin stedfar. ,,Lad ham være ! Han har aldrig gjort os noget, han ved hvad det betyder at kende til os! Han ville aldrig forråde os!" skreg hun i en blanding af vrede og sorg. Hendes øjne tog en helt gul kulør da duften af blod fangede hendes opmærksomhed. ,,Den eneste grund til du har valgt ham er for at straffe mig din kryster! Fordi jeg ikke er som jer perfekte skødehunde !" skreg hun vredt af Adrian. Hun hev og sled for at komme fri, for at redde sin stedfar, den mand som betød aller mest for hende i hele verden. Hun kastede sit blik på sin mor der bare sad med blikket i jorden uden at ville gøre noget, hun fik tårer i øjne da hun tilsyneladende var den eneste som ville redde ham.
André Han sad på hug foran hele pøblen, men da han hørte Kallie's stemme løftede han hovedet. Det kunne ses i hans øjne der ikke var meget kampgejst tilbage i ham, og da han blev skåret i hånden lukkede han den bare sammen med sammenbidte kæber.
|
|
|
Post by Nadeli on Feb 5, 2010 14:01:03 GMT -5
[glow=red,2,300]Adrian:
Han løftede sit hoved og kiggede imod pigebarnet, Kallie. "Vær nu ikke utaknemmelig.. Vær glad for at jeg ikke dræber jer begge to, jeg har gode grunde til at gøre det !" sagde han med en hævet stemme. "Jeg er ikke en kryster.. Dette er loven!" råbte han og skubbede manden fremad, så han kunne løbe. Adrian tog sin trøje af, og kunne mærke hvordan hans muskler og knogler forandredes. Han sprang frem i sin ulveform og gav et højt jagt hyl fra sig.[/glow]
[glow=white,2,300] Rachel:
Hun kiggede over på Kallie og fik tårer i øjnene, Stakkels pige, hun havde haft meget modgang, men loven var loven. Rachel kunne mærke hvordan hendes krop begyndte at ændre sig. Hun gispede.[/glow]
|
|
|
Post by Aura ~~ on Feb 5, 2010 14:02:39 GMT -5
Ud fra træerne trådte Caleb frem, med hænderne i lommerne på sin jakke. Man kunne tydeligt se hvordan de mange muskler var spændte. Hans øjne var fæstnet på en kvinde, der blev holdt tilbage af to mænd. Calebs blik gled videre, uden reaktion på kvinden, op mod den mand der stod. Det var dét han kunne lugte. Blod fra mandens hånd. En dyb knurren rumlede i hans bryst, og han knækkede kort i nakken inden han smed cigarretten på jorden, og trådte uinteresseret på den. Han trådte videre frem, mod de mange mennesker, eller LG'er der var samlet. Han holdte sig dog væk fra de andre, men observerede længe. Der var ikke nogle endnu der havde skiftet form, men mange lignede nogen der var på nippet til at gøre det. I det samme sprang en ulv frem, tættest på Caleb der dog ikke tog notits af det. Han skævede rundt, og fik øje på det der nok skulle forestille lederen. Caleb gjorde ingen gestus, eller noget. Han stod bare roligt, og betragtede, mens han indåndede duften af blod.
|
|
|
Post by voodoo on Feb 5, 2010 14:05:44 GMT -5
Deacon: jeg smilede, og grinte inden i, så kunne hun lære det. Jeg kunne mærke forvandlingen men jeg smed hurtigt blusen inden og inden længe sprang jeg frem som en ulv. Jeg knurrede jeg og så efter fyren, jeg havde bare lyst til at løbe men jeg ventede til Adrian havde sa igang
|
|
|
Post by Loan | Kallie, Dean & Arianna on Feb 5, 2010 14:12:56 GMT -5
Kallie De to fuldvoksne mænd forblev i menneskeskikkelse for at sikre sig at Kallie ikke ville sætte efter for at sikre sin stedfars overlevelse. ,,Jeg ville hellere dø end leve under en lov der er så snæversynet!" råbte hun hidsigt af ham med gråd i stemmen. Hun så efter sin stedfar der satte i løb afsted ind i skoven, hun kæmpede for at rive sig fri for at hjæpe ham den rette vej og forsvare ham om nødvendigt. Tårene trillede ned over hendes kinder, hun vidste André aldrig ville nå floden i tide.
André Han satte i løb så hurtigt han kunne, han fik et lille forspring men der gik ikke længe før han hørte det første hyl. Der fór en masse tanker igennem hans hoved mens han styrtede afsted. Han havde set frygten og sorgen i Kallie's blik og vidste det nok ville være sidste gang han så hende.
|
|
|
Post by Nadeli on Feb 5, 2010 14:17:13 GMT -5
[glow=red,2,300]Adrian:
Han satte flokken igang, og løb af sted som den første, efter mennesket. Han ville dræbe ham, og gøre en ende på hans liv - for evigt. Han kunne ikke tænke klart. Han havde selvfølgelig ondt af Kallie, det var hendes familie, og han ville også prøve at gøre det godt igen, men loven skulle holdes. Ligemeget hvad. Han knurrede hele vejen.[/glow]
[glow=white,2,300]Rachel:
Hun var skiftet til sin ulveform, og løb efter Adrian. Hun ville ikke jage mennesket, men løbe med kunne hun ikke lade være med. Hun knurrede også. Hun kiggede sig samtidig om efter Deacon.[/glow]
|
|
|
Post by voodoo on Feb 5, 2010 14:21:28 GMT -5
Deacon: løber frem og med. Løber først ved siden af Rachel men bliver så lidt hurtigere. springer over nogle træ stykker der lægger knækket omkring og når om bag Adrian, jeg smilede ulvet for mig selv. *Han er vidst selv ivrig.* jeg ville nå op på han side me han var jo også ret hurtigt så det ville tage tid men kæmpede mig frem. Er lige i hælen på Adrian.
Sony: jeg løb med ja, men jeg stoppede ved noget af vejen, jeg ville ikke og jeg fik overtalt min krop. Jeg bliver menneske igen og begynder at gå tilbage til møde pladsen, jeg ville ik nyde noget af synet.
|
|
|
Post by Aura ~~ on Feb 5, 2010 14:23:48 GMT -5
Da mange fra gruppen skiftede til ulveskikkelse kort efter lederes formskift, og satte i løb fulgte Caleb efter dog stadig i menneske form. Der gik dog ikke længe før at der istedet gik en brun ulv, end en Caleb. Idet han gik forbi kvinden, vendte han sine gule øjne mod hende og knurrede lavmælt, dog totalt uden grund og nogen bestemt tone. Ligegyldigheden lyste ud af ham. Hvad ragede det menneske ham? Han satte frem i en lunten, med halen hængende slapt ned bagved og ørerne vippet ud til siden. Havde han nu mandet sig op, og spændt musklerne var han faktisk en ganske stor ulv. Og den lange pels fik ham til at syne endnu større. Han kunne tydeligt hører lyden af mange poter, samt knurren og kamp om at komme forrest. Det var dog overhovedet ikke det der gik igennem Calebs hovede, istedet tænkte han på hvor smøg trængende han egentligt var lige nu. Han prøvede at ligge det bag sig, og satte over i løb. Et suk lød fra ulven, i form af en brummen inden han satte farten op og med lethed noget han bagenden af gruppen. Gamle ulve var sakket bagud, så dem overhalede han hurtigt. Da han var nået et godt stykke op i flokken, forblev han der. Flere masede dog med skuldrende mod ham, men han lod sig blot flytte med. Det gik dog op for det fleste at Caleb bare løb for at løbe, og ikke for at jage..
|
|
|
Post by Nadeli on Feb 5, 2010 14:27:25 GMT -5
[glow=red,2,300]Adrian:
Han kunne høre en lige bag ham og fik øje på Deacon. Han kiggede hilsende på ham og løb tættere på André. Han ville have fat i ham nu, og håbede selvfølgelig at Deacon ville være villig til at hjælpe, for Deacon var en af de ulve der havde meget skarpe tænder - ligesom lederen selv havde. Han satte farten op.[/glow]
[glow=white,2,300]Rachel: Hun kom til noget vand, og stoppede nu op, hun gad ikke løbe efter dem mere, men ventede. Hun ville ikke se hvordan de dræbte mennesket, måske ville hun føle en trang til at angribe mennesket - også - det ville hun ikke ende med at gøre. [/glow]
|
|
|
Post by Loan | Kallie, Dean & Arianna on Feb 5, 2010 14:28:48 GMT -5
Kallie Da en ulv kastede blikket på hende vendte hun blot hovedet væk, mændene slap hendes arme og hun sank sammen på jorden med hænderne om maven og tårer i øjne. Hun ville aldrig kunne nå dem nu, men blot vente på hylet at byttet var nedlagt. Hendes krop reagere slet ikke, men dirrede over det hele idet hun gled helt ned med overkroppen selvom hun sad på knæene.
André Han kunne høre ulvene et stykke bag sig og så sig forskrækket bagud, han faldte over en gren der lå under de mange nedfaldende blade og mistede pusten. Han frygten gjorde dog han kom på benene og løb videre, længere fremme kunne han høre flodens rislen og det gav ham håb. Måske nåede han det. Han kæmpede sig vej og snart efter så han floden længere fremme.
|
|