|
Post by voodoo on Feb 5, 2010 14:34:27 GMT -5
Deacon: jeg hilste tilbage og kom op til hans side, jeg kunne se mennesket ik var så langt fremme igen og nu havde jeg chancen, så tæt på, jeg ville angribe først, også kunne Adrian komme til. Og inden længe kunne jeg, jeg sprang frem og fik fat i benet på ham og fik ham væltet og som et lyn sætter jeg tænderne fat i hans lår og jeg river lyst, som jeg vil rive et stykke kød af.
Sony: jeg kommer over til pladsen og ser Kallie, jeg bliver trist og nærmest sur på de andre. Jeg sætter i løb op til hende. "Kallie!" jeg råber det næsten som jeg er urolig for der er sket hende noget. Jeg kommer op til hende og sætter mig ved hende. Tager blidt mine arme om hendes skulder. "rolig.. rolig" selvom det sikkert bare vil gøre det hele værre. Jeg tar en stor chance og jeg er selv uden om at blive slået væk. "så.. så.. rolig.." nusser blidt hendes arme. Håber det bare vil hjælpe lidt.
|
|
|
Post by Nadeli on Feb 5, 2010 14:40:17 GMT -5
[glow=red,2,300]Adrian:
Han så at Deacon angreb mennesket. Adrian var ret grådig, så da han sprang frem imod mennesket bed han kort i Deacons kind, for at vise hvem der bestemmer. Han bed så fat i menneskets arm, og han begyndte at ruske og trække, og ruske lidt mere. Hans knurren var høj, han kunne høre noget der knækkede i menneskets krop. [/glow]
[glow=white,2,300]Rachel: Hun fik øje på mennesket, han var så tæt på floden, og det gjorde hende helt trist. Hun satte sig ned, flokken skulle nok tage sig af ham nu. Men hun kunne mærke sin egen blodtørst bruse. [/glow]
|
|
|
Post by Idazzle :O on Feb 5, 2010 14:43:16 GMT -5
Anna havde ikke været her længe, hell hun var lige kommet! Fra en lille by i Minnesota, hertil storbyen. Højhusene kunne gøre hende helt mundlam. hun var bare en bondeknold fra ødemarken, der ikke passede ind i storbyen. Men hun havde hørt at der var en stor gruppe varulve her, og hun behøvede nogle at snakke med. Efter sin første forvandling havde hun været helt ude af flippen. Mary, der ellers havde været væk, var kommet tilbage igen, og det skete hyppigere og hyppigere. Hun elskede at være Loup Garou, men Anna var ikke sikker. Det var så unormalt. Men det var fuldmåne, og hun vidste at ... klanen, var det det rette ord? ... skulle samles, så hun havde til sidst fået sparket sin røv ud af døren. Nu fortrød hun det virkelig! Jo nærmere hun kom jo mere nervøs blev hun. Hendes poter dunkede blidt ned i jorden, der kom en hul lyd som om der var et hulrum under tæppet af nåle.
|
|
|
Post by voodoo on Feb 5, 2010 14:44:15 GMT -5
Deacon: knurrede lidt af ham og ruskede mere til i Andrés lår, rev i ham, bed flere gange og fik revet noget kød med nogle få gange. Fik et godt greb ved maven og rev til, mere og mere. Ruskede mere og mere. Inden i mig selv grinte jeg over hvordan fyren skreg og smagen af blod.
|
|
|
Post by Loan | Kallie, Dean & Arianna on Feb 5, 2010 14:45:31 GMT -5
Kallie Hun gav et skrig fra sig, som mærkede hun sin stedfars smerte og vidste de havde fanget ham. Da Sony kom hen til hende havde hun lyst til bare at skubbe hende fra sig og skælde hende ud, men vidst også at hun ikke kunne have forhindret dette og ikke var med i jagten. Hun lænte sig en smule ind til hende, lyttede til hendes ord der ikke havde ret meget virkning på hende, gråden fortsatte blot helt ustoppeligt. ,,Jeg hader den lov, jeg hader Adrian, hvis han dog bare faldte død om sammen med hans ækle lov!" skældte hun ud og lukkede øjne.
André Han mærkede kæberne der lukkede sig om hans ben og han blev væltet rundt på jorden, han var blot få meter fra flodbreden, 2 sekunder mere og han havde nået det. Han prøvede at sparke ulven fra sig med foden og kravlede forkæves et kort stykke før en ulv bed ham i armen og brækkede knoglen, han gav et brøl af smerte fra sig da flere ulve som til, og ruskede hans krop til ukendelighed, blodet væltede ud af hans krop, og flere skrig af smerte lød fra ham, før livet ebbede ud af kroppen af ham.
|
|
|
Post by voodoo on Feb 5, 2010 14:48:42 GMT -5
Sony: jeg forstod hende og jeg havde selv lyst til at græde, så ondt havde jeg af hende. "alle hader Adrian, alle, fordi han er så .. Så glad for sine regler?.." hun nussede hendes ene arm. Jeg prøvede at gøre alt for at få hende til at slappe, det hjalp, en smule. Jeg holdte hende lidt ind til mig. *Bare råb, råb din vrede ud, det er godt..*
|
|
|
Post by Aura ~~ on Feb 5, 2010 14:50:49 GMT -5
I det samme den første ulv havde fanget mennesket, stoppede Caleb brat op, og resten af ulveflokken løb forbi ham. Da den sidste havde passeret ham drejede han rundt, og luntede tilfredst tilbage. Ikke tilfreds med udfaldet af jagten, men mere løbeturen. Det var rart at mærke sine lunger igen, trods smerten pga. rygningen gjorde det lidt træls at løbe. Men skulle han vælge mellem intet løb, og løb så vidste han godt hvad han valgte. Farten og friheden ved at være en LG var en af de fordele som Caleb brød sig allermest om. Han satte farten op, og nåede engen igen. En ny ulv var kommet til, og Caleb lod blikket glide hen over hende. Han stod i det samme i menneskeskikkelse igen, og gik over mod kvinden der græd utrøsteligt i en anden kvindes arme. Mens han gik der over fik han fisket en smøg frem, og på under tre skridt havde han tændt den og havde straks indhaleret. Han satte sig på hug, og betragtede hende længe. "Klare du den?" Lød det fra ham. Hendes svar ragede ham egentligt, han var totalt ligeglad med om hun klarede den eller ej. Men han havde på en måde sådan en lyst til at spørge. Caleb burde egentligt være pokerspiller, han havde det vildeste pokerface. Totalt uden følelse, og reaktion. Han så bare på kvinden, og ventede svar.
|
|
|
Post by Nadeli on Feb 5, 2010 14:52:49 GMT -5
[glow=red,2,300]Adrian:
Han begyndte at bide mere og mere i armen, bide kød stykker af. "Jeg håber du dør hurtigt.. Jeg ved godt du ikke fortjener det, men din mage har været dum.." tænkte Adrian og kiggede på mennesket der så ret så døende ud nu. Måske skulle Adrian bare brække hans nakke med det samme, og så gjorde han det. Han sprang frem og brækkede mandens nakke. Nu var det overstået, og et form for suk kom ud fra Adrians mund, han hylede så højt hans lunger kunne tåle det. Nu var det hele færdigt. [/glow] [glow=white,2,300]Rachel:
Hun kiggede over på sin bror, og hun lagde sine øre ned. Hun lagde sig ned og kæmpede for ikke at gå over til mennesket. Hun ville ikke kunne være det bekendt overfor Kallie.[/glow]
|
|
|
Post by Loan | Kallie, Dean & Arianna on Feb 5, 2010 14:56:38 GMT -5
Kallie Da hun hørte hylet begyndte hendes gråd forfra, hvis hun kunne, hvis hun dog bare kunne ville hun personligt af live Adrian. Da en mand sprugte til hende havde hun lyst til at stikke ham en spydig kommentar men istedet vendte hun blikket imod Sony som tak og kæmpede sig op på de skælvende ben. ,,Du kan da være ligeglad, ligesom resten af denne forpulede skødehunde forsamling! Ufølsomme skiderikken er hvad I er! I kunne sagtens vælte den idiot af tronen og måske gøre livet værd at leve men istedet skal vi andre tyraniseres af ham!" sagde hun vredt og begyndte at gå væk, sorgen havde siddet så dybt hun ikke havde forvandlet sig endnu, men nu skete det, hun satte i løb væk fra det hele.
|
|
|
Post by voodoo on Feb 5, 2010 14:56:38 GMT -5
Deacon: jeg springer lidt væk fra det døde menneske, jeg knurrede lidt, så på Adrian, han så ud til at have brug for luft, det var her jeg kunne angribe ham men jeg vil vente til en anden gang. Jeg slikkede mig om munden og smagen af blod var dejlig, jeg traskede stille over til Rachel og på vejen blev jeg menneske, hun så sur ud men oss ked, det forstod jeg ikke. Det var jo sjovt? Lige nu ventede jeg bare til hun blev menneske.
|
|
|
Post by Idazzle :O on Feb 5, 2010 14:57:47 GMT -5
Anna hørte et skrig ... ja nærmest et brøl i smerte. Hårene ned langs hendes ryg rejste sig, og hun stoppede op midt i et skridt. Hendes snude vibrerede da hun lugtede blod. Et dyrisk instinkt i hende, i hendes ulveside, vågnede op og fortalte hende at der var mad. Det var temmelig udmattende at havde nærmest tre personligheder i en krop. Hendes mave vendte sig da hun tænkte på at spise råt kød. Eller, det lugtede godt, og smagte sikkert bedre, men hun kunne ikke få sig selv til at mæske sig i det dejlige, bløde, saftige kød. Hun luntede i langsommere tempo mod den metal agtige duft. Hendes øre var vippet bagud, og andre ulve der så hende komme ville ikke se hende som en trussel. Hun hørte et hyl, der igen fik hende til at stoppe. Måske var det her ikke en god ide? Hun ville ikke i klammeri med nogen anden varulve, no way!
|
|
|
Post by voodoo on Feb 5, 2010 14:59:10 GMT -5
Sony: jeg så efter hende, lysten at følge hende var stor men hun måtte ha fred, jeg forstod hende udmærket. Jeg sukkede lidt *Hun har ret.. men ingen af hannerne virker særlig god til det her..* jeg så over på fyren, jeg havde lyst til at slå ham, sikket larmt spørgsmål. "Ny?" spurgte jeg lidt koldt og så på ham.
|
|
|
Post by Nadeli on Feb 5, 2010 15:01:25 GMT -5
[glow=white,2,300]Rachel:
Hun blev et menneske og sad på jorden, stadigvæk trist. "Deacon.. kan vi ikke tage hjem? Jeg er ligeglad hvor hen.." hun sagde det meget stille, og kiggede ned i jorden. Hun rejste sig op og kiggede ikke på ham. Hun prøvede at skjule at hun var ved at græde. Hun tog fat omkring hans hånd og begyndte at gå, uden hans svar.[/glow]
[glow=red,2,300] Adrian:
Han kiggede efter Deacon og kiggede så på mennesket. Han begyndte at løbe tilbage. De rester der ville være tilbage af manden ville blive brændt. Han løb så hurtigt han kunne, og fik øje på Kallie. Han overvejede et sekund at løbe efter hende, men han lod hende være. Han håbede at hun en dag kunne tilgive ham.[/glow]
|
|
|
Post by voodoo on Feb 5, 2010 15:05:12 GMT -5
Deacon: jeg så på hende, hun måtte være ked eller sur, eller begge dele. Jeg fulgte hende stille. "så lad oss tage hjem til Roux-Ga-Roux?" jeg så spørgende på hende og gik ved hendes side. Hun var forvirrende, men alle piger var forvirrende i min verden. "Rachel?" jeg så på hende..
|
|
|
Post by Aura ~~ on Feb 5, 2010 15:10:08 GMT -5
Hvad Caleb havde forventet, var det der lige præcis skete. Et ordsalve, af den helt store slags. Hun plaprede og plaprede, men han havde jo spurgt. Gud hvor havde hun egentligt ret? Han var totalt ligeglad.. Da den anden pige spurgte ham om noget, kunne han ikke lade være med at smile halvhjertet over hendes kolde stemme. Så det var altså sådan man spillede? Der var noget der hed opdeling, de gode og onde? Han var tydeligt hvis blev stemplet som den onde. Kunne han ikke bare være .. Tanken fik ham til at se tænkende frem for sig. Men så vendte hendes spørgsmål tilbage til ham, og han kastede det ubesvarede spørgsmål i sine tanker væk. "Lige præcis." Svarede han hende blot, og tog endnu et hiv af smøgen, inden han knækkede sine fingre.
|
|