|
Post by Nadeli on Feb 5, 2010 17:00:17 GMT -5
[glow=red,2,300]Han kiggede forbløffet på hende, "Jeg tror aldrig nogen har spurgt mig om det spørgsmål før.." sagde han med et smil på læben. Han rettede sig lidt op, han var i hvert fald højere end hende. "Det er svært, og hårdt. Jeg skal have modet til at dræbe, selvom jeg måske elsker ham eller hende som jeg skal dræbe. Det er en hård opgave, der hviler på min skulder. Ikke alle ville kunne klare det, f.eks. som i dag, jeg var nødt til at få en kvindes mand dræbt, kvinden er her fra flokken, og manden var et menneske. Kvindens datter hader mig for det, og jeg forstår hende godt, og jeg hader tanken om at folk tror jeg nyder at dræbe, for det gør jeg ikke, men det er vores pligt. Vi har ikke råd til at være naive i den her verden." sagde han og sukkede. Han hadede at være stillet i sådan et dårligt lys.[/glow]
|
|
|
Post by Idazzle :O on Feb 5, 2010 17:10:05 GMT -5
'Det lyder ... hårdt.' hun kunne ikke finde et andet ord for det. Hun ville aldrig selv kunne holde én uge med at være leder! Hun hadede at bestemme over andre, og alle de regler man skulle overholde. Den gamle varulv havde fortalt hende dem mange gange, så hvert stod helt klart. Mennesker måtte ikke vide noget om Loup Garous eksistens. Det ville betyde panik, frygt og apokalypse hos menneskerne, og nok også hos ulvene.
|
|
|
Post by voodoo on Feb 5, 2010 17:12:33 GMT -5
Sony: "måske, men.. rager det dig?" jeg smilede lidt drilsk. "fordi du virker sådan set.. ligeglad med hvad jeg siger, Caleb" jeg smiede og lænede mig op af træet, lige nu kunne jeg ha brugt tiden sammen med Bray men nej, jeg havde mødt Caleb, det mest ligeglade menneske i verden, sådan virkede han, jeg var ved at sukke men holdt det inde, måske ville han brokke sig over det? men ja, han kunne jo oss bare være ligeglad - som han nu hele tiden virkede.
|
|
|
Post by Nadeli on Feb 5, 2010 17:19:05 GMT -5
[glow=red,2,300]"Det er dejligt at du har forståelse for det.. Jeg håber at jeg aldrig bliver nødt til at dræbe dig.." sagde han, det var mest af alt ment som en joke, og han havde også et drilsk smil på, og han var faktisk blevet i meget godt humør nu, på grund af hende. "Du er virkelig god til at holde mit humør oppe.." sagde han en smule forbløffet over det selv. "Jeg håber virkelig at du falder til her i byen, og jeg glæder mig til at du flytter ind om en måned." Sagde Adrian.[/glow]
|
|
|
Post by Aura ~~ on Feb 5, 2010 17:19:19 GMT -5
For første gang denne aften lød der en latter fra Calebs mund da han hørte hvad hun sagde. Han vendte blikket mod hende, og nikkede. "Du har minsandten fanget den, Kære Sony." Sagde han drillende, og knækkede let i nakken. "Jamen, jeg er faktisk også rimelig glad med hvad du siger, men bare rolig, det er ikke kun dig der har det sådan. De fleste afskyr min personlighed, fordi det hele rager mig en høstblomst." Forklarede han og tog et hiv ad smøgen. Caleb betragtede Sony med et smil, og lod så blikket glide op i himlen for at betragte fuldmånen.
|
|
|
Post by Idazzle :O on Feb 5, 2010 17:23:04 GMT -5
Hun lo lidt forsigtigt, ikke helt sikker på om det var en joke eller ej. Det førsteindtryk hun havde fået af ham virkede det som om han godt kunne finde på det. 'I lige måde,' sagde hun blidt, til det der med at flytte ind. Det ville også være dejligt at være sammen men andre varulve. Hun var langt fra hvad man kaldede en social bi, men bare en dag i hendes lejlighed kunne drive en til vanvid. Der var skrig og trampen ovenpå, og miaven og talen i tunger nedenunder. Hun tænkte dog over om hun skulle fortælle lederen om sit ... problem kunne man kalde det. Egentlig ville hun helst holde det for sig selv, men man vidste aldrig hvad Mary kunne gøre. For nu valgte hun at tie stille.
|
|
|
Post by Nadeli on Feb 5, 2010 17:28:50 GMT -5
[glow=red,2,300]Adrian smilede, "hvem har du alt mødt fra.. flokken?" spurgte han med en oprigtig nysgerrighed. "Jeg skal jo vide hvem du hænger ud med, så jeg kan advare dig.." der røg hans tanker med det samme hen på Deacon. Hvorfor altid Deacon? Måske fordi han var hans potentielle overmand, en af de få der faktisk havde en chance overfor ham i en kamp, og han håbede sådan at han en dag ville kunne skræmme Deacon helt væk fra ham, så han ikke ville tro at han havde nogen chance imod Adrain - lederen. Men lige nu var det faktisk det Adrian frygtede mest, at Deacon ville blive stærkere end ham.[/glow]
|
|
|
Post by voodoo on Feb 5, 2010 17:30:06 GMT -5
Sony: jeg rullede med øjnene. "hvorfor ik gi det en chance`?" jeg så spørgende på ham, lidt undersøgende, men stadigvæk, hans ansigt var ikke til at gennemskue, jeg burde snart gi op, det burde jeg ha gjort for længe siden men så klog var jeg jo ikke. Nej nej, jeg ville lære fyren at kende, det kunne jo være det kunne lykkes endnu.
|
|
|
Post by Idazzle :O on Feb 5, 2010 17:33:54 GMT -5
'Du er den første jeg har mødt. Men er der nogen jeg skal undgå?' pippede hun forskrækket. Folk hun skulle undgå var aldrig gode folk, og når det ikke var gode varulve var det ikke godt (vil lige sige at jeg godt kan skrive bedre end de, det er for at vise Annas stress ). hun havde set det ødelagte menneske, og hun kunne ligesom gætte at det ikke var en dræberbjørn der lige kom forbi. Men af en eller anden grund syntes hun ikke det var så forfærdeligt. Måske havde noget af Mary smittet af på hende.
|
|
|
Post by Nadeli on Feb 5, 2010 17:39:44 GMT -5
[glow=red,2,300]Adrian kiggede på hende og rystede på hovedet, "jeg vil ikke sidde nogen i et dårligt lys, du må selv finde ud af hvem du bryder dig om, og hvem du ikke bryder dig om.. Jeg ville være en dårlig leder, hvis jeg hang nogen ud." sagde han med et drilsk smil. "Der er ikke nogen dræbere, så er du informeret. Det er mere.. Folk der har kortere lunter end andre."[/glow]
|
|
|
Post by Aura ~~ on Feb 5, 2010 17:41:57 GMT -5
Caleb trak vejret dybt ind og trak på skuldrende. "Sony,.. Jeg har ikke brug for at give det en chance. Jeg har før givet det en chance, og nej det var ikke mig. Jeg gider ikke forholde mig til alt og alle, jeg vil hellere være ligeglad." Forklarede han og strøg en hånd gennem håret. Han så på hende, og lagde hovedet på skrå. "Har du aldrig nogensinde tænkt, 'Gosh! Jeg har bare lyst til at være ligeglad'. Det er så meget nemmere at leve, når du ikke skal forholde dig til meget mere end dig selv og dine behov." Forklarede han. I det samme forvandlede han sig til en ulv, og puffede til hende inden han satte frem i gang ind i skoven. Han havde behov for at bevæge sig, og han havde behov for stilhed. Det var sjældent han snakkede så meget. Han havde ikke behov for at hun forvandlede sig, hun måtte da gerne blive ved med at snakke. Så kunne han svarer så godt han kunne, på ulvesprog. Hun forstod det sikkert godt nok.
|
|
|
Post by voodoo on Feb 5, 2010 17:46:09 GMT -5
Sony: jeg så efter ham. "neij det har jeg ik?" jeg sukkede kort og satte med ned af træet bag mig. Jeg orkede ham ik, eller bare at følge efter, jeg trængte lidt til at slappe af, han stressede mig, men jeg ved ik hvorfor, nok fordi det var så svært at snakke med ham og det hadede Jeg. Han kunne komme tilbage hvis han ville 'snakke' videre hvis han ville, eller finde en anden person og 'snakke' med.
|
|
|
Post by Idazzle :O on Feb 5, 2010 17:46:25 GMT -5
Anna nikkede. Det forstod hun godt, hun var vokset op med to brødre. Ingen af dem var ligefrem onde ... eller varulve thank god! Men de elskede at puffe rundt med hende. Man skulle tro hun var blevet hård og stærk af det, men det havde hverken gjort hende mindre genert eller stærkere. Hun var ligeså sky som altid, og selv hendes yngre kusine kunne slå hende i armbrydning. 'Hvordan blev du egentlig leder? Fordi du er den stærkeste eller er du ... født ind i det?' var det ligesom en kongefamilie?
|
|
|
Post by Nadeli on Feb 5, 2010 17:50:50 GMT -5
[glow=red,2,300]"Man kan ikke blive født ind i det, det hele handler om respekt og styrke.. Hvis en ulv vandt over mig i en kamp, så ville han blive lederen, sådan er det bare, for hvem gider at have en leder der ikke engang kan forsvare sig selv?" sagde han med et lille smil på læben, men med en stemme der talte med dyb alvor. "Men derfor skal ens mage gerne være den stærkeste fra flokken, så man kan få den stærkeste søn, så han forhåbentlig kan overtage flokken en dag. Det er om generne, det hele."[/glow]
|
|
|
Post by Aura ~~ on Feb 5, 2010 17:54:28 GMT -5
Han rystede på hovedet, og standsede da hun ikke fulgte med. Han trak på skuldrende og satte så frem i fuld løb. Han nåede på ingen tid floden. Han standsede op, langt væk fra liget og sænkede hovedet ned til floden. Han gav sig til at drikke i et stykke tid, hvorefter han vendte om og luntede tilbage. Der gik et stykke tid før han var tilbage. Hun var faktisk ganske underholdene hende Sony, men det virkede som om hun anstrengte sig for at prøve at ændre ham på en måde? Det fik den store ulv til at bjæffe grinene. Hun var naiv, hvis hun troede at hun kunne ændre på ham. Han nåede ud på engen igen, men var kommet et stykke væk fra Sony. Dog drejede han let mod hende, og standsede op et stykke fra hende. Pludselig stod Caleb der istedet for den brune ulv. "Træt?" Spurgte han, og trådte de sidste par skridt tættere på hende, inden han satte sig på den kolde jord. Hans stemme var ganske rolig, men selvfølgelig lød han en anelse ligeglad.
|
|