|
Post by Nadeli on Feb 5, 2010 15:10:42 GMT -5
[glow=white,2,300]Rachel:
Hun græd højt nu, "Ikke Roux-ga-Roux! Bare ikke der.." hun lagde nu sit hoved imod hans bryst og kunne mærke tårerne trille. "Kan vi ikke.. caféen måske? Jeg kan bare ikke se på nogen lige nu.." hun holdte fast omkring ham og græd endnu. "Bare.. Tag mig væk herfra, okay?" hun turde ikke se ham i øjnene, og han havde sagt hendes navn, og hun vidste ikke om det havde været af forvirring nu, eller fordi han ville spørge hende om noget.[/glow]
|
|
|
Post by Idazzle :O on Feb 5, 2010 15:14:05 GMT -5
Anna begyndte at gå igen, hun fik hurtigt øje på et menneskelig, der lå blodigt og ødelagt på tæppet af nåle. Blodet var sivet ned i jorden, og havde farvet bladene omkring mørke. Bare lugten fik hendes tænder til at løbe i vand. Hun luntede frem og snuste til en skulder. Så trak hun hovedet op, og skyndte sig at gå videre. Hun lukkede øjnene, og kæmpede med sin mave, der prøvede at vende vrangen på sig selv. Godt hun ikke havde spist noget. Men så igen, nu virkede det rå kød bare så meget mere fristende. Hun forvandlede sig til sin menneskelige form, hendes røde hår lå løst ned over hendes skulder, og hendes øjne var stadig lukket.
|
|
|
Post by voodoo on Feb 5, 2010 15:14:39 GMT -5
Deacon: jeg blev næsten helt bange for hende. "okayokay, vi tar hen på cafeen, for noget at spise eller drikke og snakker om det, okay?" jeg så forvirret på hende, nussede blidt hendes baghovede. *hvorfor græder du?* "kom, så går vi", jeg løftede hende op, ligesom tidligere holdte jeg hende som en lille baby der skulle bøvse. Og stille begyndte jeg at gå ud fra skoven, væk herfra.
|
|
|
Post by Loan | Kallie, Dean & Arianna on Feb 5, 2010 15:14:52 GMT -5
Kallie Kallie løb i en lang bue uden om flokken og langs floden, da hun fandt sin stedfar var han ikke til at kende. Hun så den korte afstand til floden, ikke mere end to skridt og han havde været frelst. Hun lagde trist ørene ned og bevægede sig hen til den synderrevne mand og trykkede sin snude imod hans kind. Hun løftede hovedet imod månen, hun gav ethøjt hyl fra sig, et hyl man kun ville give til medlemmer af flokken, et hyl til at ære dem, hun var ligeglad med konsekvenserne af det, men trak det så længe hun kunne før hun tog en stor hiv luft og hylede igen. Hun sænkede hovedet og slikkede hans kind ren for blod og strøg snuden hen over det krøllede fedtede hår. Hendes øjne blev et kort øjeblik forbindet af had til Adrian før hun vendte sig væk derfra og satte i løb hjem imod lejligheden.
|
|
|
Post by voodoo on Feb 5, 2010 15:16:32 GMT -5
så glemmer man Sony, FLOT!
Sony: Så på ham, jeg kunne ik spille sur eller være det.. jeg sukkede lidt og så ned "undskyld for Kallie.. lang historie, jeg håber du forstår?" jeg så lidt op på ham så, lidt undersøgende, han virker vildt anderledes, jeg kunne ik gennemskure ham.
|
|
|
Post by Nadeli on Feb 5, 2010 15:19:16 GMT -5
[glow=red,2,300]Adrian:
Han fik øje på en, en ny. Han havde ikke set hende før, heller ikke til åbnings cermonien. Han blev til sin menneskeform, og tænkte ikke over at han havde smidt sin trøje. Adrian gik over imod hende, "ny her? Jeg så dig ikke ved åbnings cermonien.." Han holdte sine øjne på hende, hun havde flot rødt hår, men desværre mindede hun ham om Kallie på den måde - hvilket måske i dette tilfælde var dårligt. Lugten i luften var fyldt med blod, og han kunne stadigvæk høre larmen fra ulvenes vilde poter i jorden, dem der var mest langsomme i flokken. [/glow]
|
|
|
Post by Idazzle :O on Feb 5, 2010 15:26:28 GMT -5
Anna så forskrækket omkring da hun hørte et sørgmodigt hyl. Hun havde nært fået et hjertestop da der var en der talte til hende. Hun havde ikke hørt ham komme. Hun undersøgte hans ansigt. Det var ikke til at komme uden om at ham var meget attraktiv. Men det lagde Anna ikke rigtig mere mærke til. Hun havde en evne til at blokere ting som dem, hvilket hjalp hende mere. 'Ja, jeg ... er lige kommet,' hendes stemme var ligeså blid som vinden, og det var ikke helt nemt at høre den. Speak up girl!
|
|
|
Post by Aura ~~ on Feb 5, 2010 15:28:37 GMT -5
Da et suk lød fra kvinden, løb der et smil henover Calebs læber. Hun havde altså opgivet den sure facade, måske var det fordi han ikke spillede med på den? Han så roligt på hende, da hun undskyldte for kvinden før. "Hvorfor undskylder du for hende? - Lad dog kvinden selv om det." Mumlede han. Han havde ikke i sinde at svarer på om han forstod det eller ej. Det kunne vel være lige meget, eller det kunne det måske ikke. Så han trak blot på skuldrende. Da to hyl lød genkendte han Kallies stemme, fra før. Godt nok var den i "ulveform", men den havde samme klang. Han drejede hovedet omkring og så rundt. Lidt efter vendte han dog blikket tilbage på kvinden, og kastede smøgen på jorden. Denne gang løftede han ikke benet for at tværer den ud. "Caleb Garwin," Præsenterede han sig selv, dog uden at række hånden frem. - Hvorfor skulle han?
|
|
|
Post by Nadeli on Feb 5, 2010 15:30:13 GMT -5
[glow=red,2,300]Adrian:
Han kiggede på hende, "Men hvorfor var du ikke ved cermonien fra starten af?" spurgte han stille. "Og undskyld.. nu er jeg uhøffelig.. Mit navn er Adrian, og jeg er lederen over dette område." han så hende i øjnene med et smil, men også med dyb alvor. Han rakte sin hånd ud imod hende og ventede på at hun ville tage imod den. Hun var pæn, men han var ligeglad - det eneste der betød noget var om hun havde respekt for ham, og at hun kunne opfører sig ordentligt. [/glow]
|
|
|
Post by Idazzle :O on Feb 5, 2010 15:40:31 GMT -5
'Jeg vidste ikke der var noget her,' svarede hun, og skubbede en hårlok ud af øjnene. Vinden var ikke så voldsom herinde i skoven, men den fik alligevel hendes blanke hår til at blafre blidt. 'Anna,' præsenterede hun sig selv, med en lettere mumlen, og tog hans hånd. Hun bed sig i kinden da han sagde at han var lederen. Skulle hun neje? 'Mennesket dernede ... var han den månedlige jagt?' hun vidste ikke meget om det her, men hun havde mødt en gammel Loup Garou, der havde fortalt hende lidt om hvad det hele drejede sig om.
|
|
|
Post by Nadeli on Feb 5, 2010 15:45:33 GMT -5
[glow=red,2,300]Adrian:
"hmm, nej .. Vi jagter hvis der er behov for det, men det sker ikke mere end en gang om måneden." han smilede til hende. "Hans mage havde vist sit sande ansigt for ham, og vi måtte dræbe ham, vi skulle egentlig også dræbe hende, med sølv - men det var en undtagelse. Har du nogensinde mærket sølv i dit blod?" spurgte han og lænede sig op af et træ med sin ene skulder. Hun var en pæn pige, måske en anelse ung. Hun så i hvert fald ung ud. [/glow]
|
|
|
Post by Idazzle :O on Feb 5, 2010 15:51:01 GMT -5
Anna rystede tavst på hovedet. Nej, og det var hun glad for. Hun havde engang skåret sig med en sølvkniv, selvfølgelig ved et uheld. Hun havde nær skåret en tå af da hun smed kniven. Efter sørgede hun altid for at de knive hun brugte ikke var af sølv. Hun ville ikke tage chancen.
|
|
|
Post by Nadeli on Feb 5, 2010 15:54:57 GMT -5
[glow=red,2,300]Adrian så på hende, "det gør meget ondt.." sagde han stille.. "Du får lyst til at flå dine blodåre ud, så du kan tømme dem for sølv. Nogen har prøvet før, det er jo endt med døden i sidste ende. Det er meget svært at dræbe en varulv, men det her slår dem nemt ihjel. Hvis man får en sprøjte med sølv, så dør man på under tre minutter - det kommer selvfølgelig også an på mængden af sølv, men man behøver ikke meget.. Det føles som at ens krop bliver revet itu, jeg er blevet skudt engang, men jeg overlevede heldigvis, fordi sølvet gik lige igennem, men tro mig, det gjorde meget ondt.." han så hende alvorligt i øjnene. Forhåbentligt lavede hun ingen dumheder med denne advarsel.[/glow]
|
|
|
Post by Idazzle :O on Feb 5, 2010 15:59:39 GMT -5
Anna blev rystet over dette, hun lavede en mental note til sig selv om ALDRIG at blive skudt! Af nogen som helst kugler! 'Hvor længe har du været leder?' spurgte hun, mere af høflighed end noget andet. Hendes stemme lød spinkel i den kolde luft. Det kunne hun godt lide. Som en klokke. En lille klokke, ikke en af de dybe kirkeklokker.
|
|
|
Post by voodoo on Feb 5, 2010 15:59:56 GMT -5
Sony: "Sony Lauq" jeg så på ham. "jeg har bare ondt af hende og hun er ik god til det med undskyldninger selv". Jeg holdte øje med ham, hr pokerface. Jeg smilte lidt, kun fordi han smilte, en dum vane jeg havde, et menneske smilte til mig og jeg smilte tilbage. "Men det forstår du måske?" jeg så spørgende på ham og løftede et øjnbryn kort. Jeg holdte blikket på ham, hans smil, org det var irritende men stadigvæk, flot. Typisk mig.
|
|